Lyde og bevægelser flyder mellem dem. Et opmærksomt blik er rettet mod Bettina Rothhaus Møller.

Hun sidder i skrædderstilling på en kontorstol og har smidt støvlerne. Det er ikke tilfældigt, eller fordi hun nyder at sidde sådan. Men hun har lært, at det er bedst sådan.

Overfor hende går June rundt i cirkler. Hele tiden med Bettina Rothhaus Møller i fokus.

Det er nok ikke sådan, de fleste vil føre en samtale, men det er lige præcis det, der foregår. June har autisme og bor på Rindbækhus 2 i Hedensted, og så taler hun ikke med verbale ord. Derfor prøver pædagog Bettina Rothhaus Møller at kommunikere med June ved svare på hendes bevægelser og lyde.

- June er begyndt at tage nogle initiativer selv, som vi ikke har set før. Hun er begyndt at komme lidt mere ud i fællesstuen, hvis hun gerne vil have kontakt med personalet, hvor hun siger sine lyde, siger Bettina Rothhaus Møller.

Det er lige præcis dét, det hele handler om. Bostedet er en del af et forskningsprojekt, hvor det netop handler om at lære personer med kommunikative handicaps behov at kende.

Intensive Interaction

Når man ikke kan føre samtaler med ord, så er man nødt til at være kreativ. Derfor har bostedets kommunikation med June indtil nu været igennem såkaldte konkreter, som helt lavpraktisk er nogle Lego-klodser, der viser, hvad hun skal.

Får hun en klods i hånden, ved hun, at der ligger noget i kassen, som hun skal forholde sig til. Det kan være en affaldspose, der skal i skraldespanden, eller bestik, når der skal spises.

- Hun er meget visuel, så derfor har hun sin konkretkasse. Det giver tryghed, og gør hende til en medspiller i sit eget liv. Vi skal ikke styre hende, hun kan godt selv, siger Bettina Rothhaus Møller.

Nu har de så taget skridtet videre, for i stedet for at fortælle June, hvad de gerne vil have hende til, så prøver personalet at lytte til hende, for at finde ud af, hvad hun gerne selv vil - uden at konkretkassen er i brug.

Bettina Rothhaus Møllers spejler derfor June ved at sætte sig i skrædderstilling uden sko på, og ved at sige de samme lyde som hende. På den måde har hun lært Junes sprog, og det har betydet, at hun flere gange har taget initiativer, som hun aldrig har gjort før.

Hendes kollega Casper Hammer arbejder også med intensive interaction, som tilgangen kaldes, hos en anden borger, og han oplever også store forskelle.

- Hende, jeg samarbejder med i projektet, har jeg kendt i snart tre år, og jeg har været frustreret over ikke at kunne hjælpe eller forstå hende bedre. Så for mig har det været dejligt, at vi har fået noget støtte og vejledning i, hvad man kunne prøve for at komme lidt mere ind under huden på borgerne. Så jeg må sige, det giver god mening, siger han.

Medarbejderne har skullet se bort fra deres meget strukturerede rammer på bostedet for at blive klogere på borgernes ønsker. Det har virket.

- Det er blevet tydeligere og mere forståeligt, hvor hun egentlig gerne vil hen, når man er sammen med hende, fortæller Casper Hammer, omsorgsmedarbejder.

Når de har skabt et fælles sprog, er det lettere for personalet at forstå, hvad borgeren ønsker i forskellige situationer.

- Borgerne har altid prøvet at kommunikere til os på den måde, de gør, vi har bare ikke altid set eller forstået det. Nu har vi trænet vores personale op i at få øje på på deres kommunikation og gå ind i det samspil, så det forhåbentligt giver borgerne en oplevelse af en samhørighed og at blive mødt og forstået som de individer, de er, siger Lind Einarsdóttir, tilbudsleder på Specialområdet Autisme i Hedensted.

Væk med rammerne

De kan ikke gøre det alene, og derfor har psykolog og stifter af Intensive Interaction Danmark, Ditte Rose Andersen, taget medarbejderne i hånden ved at lære dem forskellige redskaber og tilgange til kommunikationsformen.

- Intensive Interaction bygger på udviklingspsykologi, hvor budskabet er at for at lære mere om at kommunikere, skal vi vise, at du allerede kan. Det skal være nemt og tiltalende, så man får interesse for det, siger hun.

Derfor har medarbejderne i første omgang skullet observere borgerne, deres bevægelser og lyde, som de har gentaget, så borgerne får oplevelsen af, at de har en dialog med personalet.

- Det er vigtigt for alle mennesker at få opfyldt vores konkrete behov, men også at være én hvis behov bliver lyttet til. For at kunne danne en identitet, skal vi mærke, at vi bliver hørt og set - det er så fundamentalt for os mennesker, hvis vi skal føle os hele og betydningsfulde, siger hun.

Når personalet fører dialogen på borgernes banehalvdel, så er det, de spørger om ''hvilke muligheder kunne der være for dig'' frem for ''hvilke af de fastlagte muligheder kunne du tænke dig''.

- Vi vil gerne se, om vi kan skabe mere indflydelse for autister. Opdage deres præferencer og meninger om ting, og se på, om de kan få en mere aktiv og myndig rolle, siger Ditte Rose Andersen.

Flere skal lære sproget

Bettina Rothhaus Møller har været på Rindbækhus 2 siden 2004 og vil gerne udvikle sig fagligt hele tiden.

- Vi har altid sagt, at vi er detektiver, fordi vi hele tiden er undersøgende på borgeren, vi er jo aldrig færdige. Der er sket så meget med vores borgere med Intensive Interaction. I opstarten var det måske 20 minutter, der var sat af til det, men i dag er det så lidt, der skal til, siger pædagog Bettina Rothhaus Møller.

Medarbejderne på Rindbækhus 2 i Hedensted har været i gang med projektet siden september, og de har planer om, at endnu flere skal tage udgangspunkt i den måde, borgerne allerede kommunikerer på.

- Jeg tænker, at det kommer til at give mening i fremtiden, fordi der er flere borgere herude, som kunne have gavn af denne tilgang, siger Casper Hammer.

I alt seks medarbejdere har deltaget i forløbet med Intensive Interaction, men på sigt vil de gerne udbrede det til de andre cirka 150 medarbejdere på bostederne i Hedensted.