I selvudnævnt storke-by venter de på 10. år på unger i reden
For 100 år siden var Ribe en populær by blandt storke, men i 2004 forlod de sidste storkeunger en rede i byen.
Siger man Ribe, kommer mange danskere til at tænke på storken. Og med god grund, da der gennem hundredevis af år har boet mange storkepar i Nordens ældste by.
Men i de seneste ti år har der kun været unge, strejfende storke forbi rederne i Ribe og omegn.
Ingen ynglende par.
Der har dog de seneste dage siddet en stork på reden i Damhus få kilometer fra Ribe. Men endnu er der ikke kommet en mage forbi, så om den bliver i området, er endnu for usikkert at sige noget om.
Storke i Ribe
I 1930'erne havde Ribe mellem 17 og 34 storkepar
Fra 1970'erne og frem til 2004 har der været mellem fire og seks ynglende storkepar i Ribe
2004 kom to unger på vingerne fra en rede i Ribe, siden har der ikke været ynglende storke i byen.
Sidst, der kom unger på vingerne fra en rede i Ribe, var i 2004, hvor to unger lettede fra reden på byens rådhus.
- Det er ærgerligt, ingen af de strejfende storke de senere år har slået sig ned. Men vi håber selvfølgelig, at vi snart ser et ynglende par igen, siger oldermand i Ribe Storkelaug, John Frikke.
Storkelauget arbejder på at gøre naturen mere storkevenlig. Sammen med både Esbjerg Kommune og private lodsejere har de genetableret flere vådområder, hvor padder, muldvarper og mosegrise trives og er perfekt føde for sultne storke.
- Vi arbejder hele tiden på, at få naturen omkring Ribe til at spille med, så vi får bedre vådområder omkring byen. Også bedre græsningsområder for kreaturerne, hvor de plejer engene og gør dem lysåbne. Det vil helt sikkert tiltrække storke, uddyber John Frikke.
Ribe Storkelaugs formål:
Fremme interessen for storke i Ribe
Medvirke til, at der til enhver tid er et passende antal boliger til storken
Forbedre storkens levevilkår, herunder at etablere vandhuller m.m.
Ribe Storkelaug blev stiftet den 20. marts 1996 af en kreds af interesserede borgere.
Uddrag af medlemsfordele:
Et laugsmedlem, der først meddeler storkelaugets oldermand – eller i dennes fravær kassemesteren – at have set storken i Ribe, belønnes med en erkendtlighed.
Den første torsdag klokken 16 efter storkens ankomst er det laugsbestyrelsens pligt, at samle flest mulige medlemmer så tæt på storkereden som muligt til udskænkning af kildevand samt uddeling af chokoladefrøer.
Ved samme lejlighed gennemfører ceremonimesteren den officielle kåbevending.
Ankommer storken senere end den 9. april, bøder storken en morgenbitter af storkekassen.
Børn i Ribe og omegn, som kommer til verden på dagen for storkens komme, belønnes.
Kilde: Ribe Storkelaug
Selvom der ikke har været ynglende par i Ribe de seneste ti år, så har unge fugle boet på reder i og omkring byen i sommermånederne, og det giver håb hos byens storkelaug.
- Når vi har været en af de største storkebyer førhen, så er vi overbeviste om, at det kan vi blive igen ikke mindst med den stigende bestand af storke, der kommer sydfra, siger John Frikke.
I Ribe er der lige nu fem istandgjorte reder. Og der er desuden sat storkereder op i både Øster Vedsted, Damhus, Seem og Varming - alle mindre byer tæt på Ribe.
Storkene har til omkring den 10. maj til at danne par i. Hvis de danner par senere er det for sent at nå at få unger på vingerne, inden efterårets vintertræk.