I Syd- og Sønderjylland har der de seneste år ikke været trængsel i de mange storkereder.
Ribe, der tidligere har været en stor storkeby, har især oplevet, at der er langt mellem storkebesøgene. Faktisk har der ikke været storkeunger siden 2004.
For knap 100 år siden var situationen en helt anden i Ribe, der i Danmark også kaldes storkenes by.
- Det er jo rigtig ærgerligt, når vi i 1930'erne havde 17-34 storkepar, og frem til 2004 har der været mellem 4-6 storkepar i Ribe, men desværre vil den jo ikke komme, siger Steen Klaaby, der er oldermand i Ribe Storkelaug.
Stortrivsel i Bergenhusen
60 kilometer syd for grænsen, i den lille by Bergenhusen, ser det anderledes godt ud. Her har man haft held med at tiltrække storken.
Den lille by mellem Husum og Rendsborg har lidt over 650 indbyggere - i sommerhalvåret bliver det indbyggertal udbygget med en god mængde storke.
Kai-Michael Thomsen arbejder som naturvejleder på Nature and Biodiversity Conservation Union ved Michael-Otto-Instituttet i Bergenhusen, og han har gennem lang tid fulgt storkenes færden.
- Vi har lige nu mellem 10 og 15 par i Bergenhusen, men vi venter på, at der kommer storke fra øst. De kommer en smule senere, fordi vinteren også har ramt Østeuropa, og så har storkene ladet vente en smule på sig, forklarer han.
I Bergenhusen er storkene så populære, at de har et museum, der fortæller om storken og dens forhold til området.
Ifølge naturvejlederen er det ikke tilfældigt, at Bergenhusen er en populær destination for storken.
- Det skyldes to ting. For det første ligger Bergenhusen roligt med et stort vådområde med hede og våde enge, hvor storken kan få god næring. For det andet ligger Bergenhusen forhøjet på et bjerg, der er en aflejring fra istiden. Derfra kan storken uden mange vingeslag flyve rundt i området, siger Kai-Michael Thomsen.
Landskabet er altafgørende
Landskabet i Danmark har gennem de seneste 100 år forandret sig, og en af de store grunde til at storkene ikke længere ynder at være i landet er ifølge Jesper Leegaard, der er bestyrelsesmedlem i foreningen Storkene.dk, at der ikke længere er dyr på græs.
- Storke kan lide kombinationen af enge, der bliver slået og at der er heste, køer eller får på græs, så det bliver afgræsset.
Han har derfor tre bud på, hvad der kan tiltrække flere storke til Danmark.
- Ved at sætte flere dyr på græs, slå engene mere, samt skabe vandhuller til frøer og padder vil der være mulighed for at få flere storke til landet.
På en ynglesæson skal et storkepar bruge omkring 300 kilo animalsk føde, hvis den skal have held med at få ungerne flyvefærdige. Det kan være alt lige fra regnorme til frøer, mus, vandinsekter og mosegrise.
Det kan allerede blive her i 2022, eller måske går der nogle år, men de skal nok komme.
Håb for Ribe
Både Sten Klaaby, oldermand i Ribe Storkelaug, og Jesper Leegaard, bestyrelsesmedlem i Storkene.dk, beundrer den store storketilvækst, der er i den tyske by Bergenhusen, men de er overbeviste om, at der er håb for Ribe.
- Vi har arealerne, vi har vandet, vi har engene og vi har alle borgernes opmærksomhed og imødekommenhed, så jeg tror, at når vi om ti år har en fire-fem storkepar, der bor her i området, så har vi den nye Bergenhusen her, siger oldermanden.
Jesper Leegaard bakker op om Ribes fremtid som storkemagnet.
- Det er jo ikke bare et drømmescenarie. Det kan ses, at storkebestanden er stigende i hele Sydvesteuropa, og deres ynglepladser bliver fyldt op, og så får vi overskuddet op til os, siger han.
Tålmodighed er dog altafgørende.
- Det kan allerede blive her i 2022, eller måske går der nogle år, men de skal nok komme, for storkebestanden er i fin vækst i Europa, slutter han.
