192 vanvidsbilister fik snuppet deres bil

Siden 1. april 2021 har det været muligt for politiet at konfiskere biler fra vanvidsbilister.

Det er blevet sværere at være vanvidsbilist i Danmark.

Siden 1. april 2021 har politiet nemlig kunnet konfiskere biler fra vanvidsbilister.

192 konfiskerede biler er det blevet til i Syd- og Sønderjylland i dén periode - 115 i Sydøstjyllands Politikreds og 77 biler i Syd- og Sønderjyllands Politikreds.

Det viser tal fra Justitsministeriet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

Tre biler om dagen

I gennemsnit har politiet konfiskeret tre biler om dagen på landsplan. 

Tal fra Justitsministeriet viser, at 996 biler på landsplan er blevet konfiskeret i perioden.

- Det er naturligvis bekymrende, at det har været nødvendigt at beslaglægge så mange biler, men jeg håber, at det store antal beslaglagte køretøjer kan være med til at skabe en adfærdsændring, så vi ser færre forfærdelige episoder, hvor vanvittige personer slår folk ihjel med deres sindssyge kørsel," sagde justitsminister Nick Hækkerup i en pressemeddelelse tidligere på året.

Hvad er en vanvidsbilist?

En vanvidsbilist er en, der kører hensynsløst, overskrider hastighedsgrænsen med 100 procent, kører med over 200 km/t eller kører med en alkoholpromille over 2,0.

Et bredt flertal i Folketinget vedtog aftalen mod vanvidsbilisme i december 2020.

Aftalen giver politiet lov til at beslaglægge vanvidsbilisters køretøjer på stedet og bortauktionere dem.