Ægte sønderjyde: Kronprinsen besøgte Den Sønderjyske Ambassade og fik et "sønderjysk pas"

Kronprinsen fik ved dagens besøg overrakt et "sønderjysk pas," da han hilste på flere sønderjyske ambassadører i anledningen af fejringen af genforeningen.

Der var fornemt royalt besøg på Den Sønderjyske Ambassade i København i dag, da kronprins Frederik kom forbi.

Ambassaden har indtaget Bertel Thorvaldsens Plads midt i hovedstaden. Her bliver Genforeningen fejret med en festival med forskellige arrangementer relateret til genforeningen.

I dag skulle kronprinsen blandt andet at hilse på sønderjyske ambassadører samt festivaldirektør Svante Lindeburg, sekretariatsleder for Genforeningen 2020 Simon Faber, bestyrelsesformand for Golden Days Rasmus Øhlenschlæger og generalkonsul i Flensborg Kim Andersen, skriver kongehuset på sin Facebook-side.

- Vi er meget glade for og beærede over, at kronprins Frederik ville være med til at markere Genforeningen med et besøg på Den Sønderjyske Ambassade. I år er det 101 år siden, at kronprins Frederiks oldefar red over den gamle grænse til Tyskland og genforenede Sønderjylland med Danmark. Kronprinsens besøg på ambassaden i dag er en påmindelse om, at Kongehuset, både dengang og i dag, knytter Danmark og Sønderjylland sammen, fortæller Svante Lindeburg, direktør for Golden Days Sekretariatet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

Prinsen bestod "indfødsretsprøven"

I Kongehusets opslag på Facebook kan man se, at kronprinsen står med et "sønderjysk pas" i hånden. Det er en af tingene besøgende kan prøve. Her kan de ansøge om et sønderjysk pas. Det kræver dog, at de består en sønderjysk "indfødsretsprøve". Den quiz kan du prøve nederst på denne side.

- Passet er selvfølgelig blot et symbol, men overrækkelsen af passet er også en anerkendelse og understregelse af kongefamiliens særlige rolle for forholdet mellem Sønderjylland og resten af Danmark - også i fremtiden, fortæller festivaldirektør Svante Lindeburg.

Ambassaden lukker den 15. maj, men markeringen af Genforeningen fortsætter i resten af landet gennem sommeren.

20210512_Genforeningen2021_fotosMaltheIvarsson_8827
Foto: Malthe Ivarsson

Her kan du prøve "indfødsretsprøven"

Hvis du er skrap til sønderjysk kultur, historie og sprog, så skulle det ikke være et problem at få et orange pas på hånden.