Naturstyrelsen bør med det samme oprette et korps af professionelle mårhundejægere, der skal udrydde mårhunden i alle fuglebeskyttelsesområder i Jylland og på Fyn, mener Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
- Mårhunden truer i den grad fuglelivet i vores fuglebeskyttelsesområder, siger Egon Østergaard, formand for DOF, til TV SYD.
Vadehavet særligt udsat
Særligt udsat er vådområder i Vadehavet, De vestjyske Fjorde, Tipperne og Vejlerne, der alle huser voldsomt voksende bestande af mårhunde, siger formanden for DOF.
DOF er gået sammen med Danmarks Naturfredningsforening (DN), Friluftsrådet og Dyrenes Beskyttelse om at kritisere Miljøstyrelsens forvaltningsplan for de invasive rovdyr som mink, mårhund og vaskebjørn.
Særligt haster kampen mod mårhunden, som de seneste ti år har slået sig ned i Jylland i stort antal og er på vej til også at indtage Fyn.
Professionelt jægerkorps
Foreningerne appellerer til, at Naturstyrelsen får oprettet et korps af professionelle mårhundejægere, der så hurtigt som muligt kan gå i gang med at udrydde mårhunden i alle fuglebeskyttelsesområder i Jylland og på Fyn.
- Selvom jægerforeninger gør et stort stykke arbejde med at bekæmpe mårhunden lokalt, så er det vores skøn, at det slet ikke er nok. Staten er nødt til at gå meget mere koordineret ind i bekæmpelsen af mårhundene, ellers kan det have fatale konsekvenser, mener Egon Østergaard.
Prognose: fra 3.000 - 30.000 mårhunde
I Miljøstyrelsens 'Forvaltningsplan for mink, vaskebjørn og mårhund i Danmark' fremgår det, at bestanden af mårhunde i Danmark i 2016 blev vurderet til at være på mellem 2.000 og 3.000 individer, alle i Jylland.
Mårhunden får i gennemsnit 11 hvalpe per ynglesæson, og hvis væksten i bestanden fortsætter med samme stigningstakt som hidtil, skønner miljøstyrelsen, at der vil være 30.000 mårhunde i Danmark om 5-10 år.
Mårhunden:
Hvorfor er mårhunden uønsket?
- Mårhunden udgør en trussel mod fugle og små pattedyr, fordi de ikke er vant til mårhunden.
- Erfaringer fra andre lande viser, at mårhunden hurtigt spreder og formerer sig, og at den kan udrydde vores beskyttede og truede dyr, da den stort set er altædende.
- Mårhunden er en god svømmer og kan derfor komme til områder, hvor ræve aldrig kommer.
- Mårhunden kan også være bærer af rabies samt den farligere bændelorm Echinococcus multiloculus. Bændelormen kan være dødelig for mennesker, men parasitten kan også sprede sig til andet vildt.
Udbredelse
- Mårhunden stammer fra Østasien.
- Fra 1928 udsatte man over 9.000 mårhunde i den vestlige del af det daværende Sovjetunionen for at berige pelsdyrfaunaen. Herfra har den spredt sig ud i Europa.
- Mårhunden blev første gang registreret i naturen i Danmark i 1980 ved Vejle.
- I perioden fra 1995 til 2003 blev 25 mårhunde registreret.
- Siden da er antallet steget kraftigt, og udfra beregninger vurderes bestanden på nuværende tidspunkt på omkring 2000-3000 individer i Jylland.
Levevis
- Mårhunden er meget tilpasningsdygtig og lever i mange forskellige naturtyper.
- Den foretrækker dog fugtige områder nær søer og åer, rørskov, samt fugtig skov med rig undervegetation.
- Mårhunden danner par for livet og han og hun opfostrer hvalpene i fællesskab. Mårhunde i Danmark får i gennemsnit 11 hvalpe.
- Mårhunde er nataktive og er primært aktive i perioden fra kl. 20 til kl. 4 om morgenen. Observationer af danske GPS-mærkede mårhunde viser, at de gerne bevæger sig i afstande på 75 km til knap 200 km over land, og at de også tilbagelægger relativt store afstande over vand.
Føde
- Mårhunden er et altædende rovdyr og spiser alt fra ådsler til krebs, fisk, insekter, små pattedyr og fugle.
Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet.
