Bøde kan være det mindste problem, når unge bliver taget i at bruge falsk ID i nattelivet

Syd- og Sønderjyllands Politi har i 2022 set en stigning i antallet af unge, der bruger falsk ID i nattelivet. Derfor advarer politiet nu mod de vidtrækkende konsekvenser, det kan have.

Hvis man er under 18 år og snyder med sit ID for at komme ind på et diskotek eller et værtshus, så kan det ende med at blive en dyr fornøjelse. 

Og det har ikke kun rent økonomiske konsekvenser at dukke op med falsk legitimation.

Snyd med kørekort og pas

Syd- og Sønderjyllands Politi har i 2022 oplevet en stigning i antallet af sager, hvor unge under 18 er blevet sigtet for dokumentfalsk.

quote

Det kan få store konsekvenser på sigt

Jacob Rindom, vicepolitiinspektør hos Syd- og Sønderjyllands Politi, om unges dokumentfalsk

I 2022 har man indtil videre 18 sager i politikredsen, hvor 15-, 16- og 17-årige blev sigtet for dokumentfalsk. Det er markant højere end de foregående fire år.

Seks af de 18 sager omhandler brug af falsk legimitation i forbindelse med togrejser.

De resterende 12 sager er alle snyd med ID i nattelivet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

Jacob Rindom er vicepolitiinspektør hos Syd- og Sønderjyllands Politi. Han fortæller, at det i de fleste sager drejer sig om forfalskning af pas og kørekort.

- Blandt de 12 sager ser vi flest, hvor de forsøger at udgive sig for at være anden, end de er. Så de dermed fremstår ældre, fortæller han.

Kan give plettet straffeattest

Ifølge Jacob Rindom er der en simpel årsag til den pludselig stigning.

- Efter corona kunne de unge nu igen være en del af nattelivet, så det var forventeligt, at der ville komme en stigning, forklarer han.

Jacob Rindom er vicepolitiinspektør ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
Selvom 12 sigtelser på et år ikke lyder som et højt antal, så er det dog noget, man hos politiet har stor fokus på og helst ikke ser stige. - Vi synes jo, at hver sag er en for meget, siger vicepolitiinspektør Jacob Rindom.
Foto: Martin Littau Herlevsen

Bøden for at begå dokumentfalsk ligger som udgangspunkt på 3.000 kroner. 

- Bøden kan vise sig at være det mindste problem. Dokumentfalsk bliver registreret på straffeattesten, og det kan betyde, at man ikke kan få ansættelse i en virksomhed, hvis ikke man kan fremvise en ren straffeattest, lyder det fra vicepolitiinspektøren, der har en klar opfordring til de unge:

- Vi vil gerne advare mod, at man ændrer i dokumenter. Det kan få store konsekvenser på sigt.

En dom for dokumentfalsk kan i værste fald være synlig på ens straffeattest i op til ti år.

Ikke klar over konsekvenser

Selvom politiet også forsøger at lave en forebyggende indsats på uddannelsesinstitutioner, så har Jacob Rindom ikke indtryk af, at det er alle unge, der er klar over konsekvenserne af snyd med ID.

- Vi vil jo gerne have, at de unge undgår at stå i en situation, hvor de ikke kan få et ansættelsesforhold, fordi de har dummet sig, siger han.

Ifølge Jacob Rindom er sigtelserne for dokumentfalsk sket rundt omkring i hele politikredsen. Sagerne relaterer sig dog primært til kredsens større byer som Esbjerg, Sønderborg, Haderslev og Aabenraa.