Play

Freja og Malou passer på vores børn i al slags vejr – en del af en 75 år lang tradition

Skolepatruljen på Ulkebøl Skole blev fejret. Foto: Julie Lapp
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

I dag blev skolepatruljer landet over hyldet for deres indsats. Det er nemlig 75 år siden, at de første patruljer blev indført her i landet.

Det er mandag morgen. Klokken er 7.40, og det søvnige termometer har kun lige kunne snige sig op på fire grader.

Solen maler langsomt den mørke himmel lyserød, men ved fodgængerfeltet på Præstegårdsvej i Sønderborg lyser Freja Skov Christensen og Malou Petersen mørket op.

De er trukket i skolepatruljeuniformerne for at passe på de små elever, der skal i skole på Ulkebøl Skole.

- Det er meget specielt, men det er sjovt, at man kan hjælpe andre og være med til at beskytte de små, lyder det fra Freja Skov Christensen, der for første gang er trukket i den skrigende gule uniform.

Freja Skov Christensen og Malou Petersen var dagens skolepatrulje ved Ulkebøl Skole. Foto: Julie Lapp

En lille politiopgave

Selvom det er første gang for Freja Skov Christensen, har skolepatruljerne en lang historie. I år er det 75 år siden, at ordningen for første gang blev indført i Danmark.

Idéen kom fra USA, og den første skolepatrulje blev sat i gang den 10. januar 1949 på Sundpark Skole i København. 

75 års jubilæet bliver i denne uge fejret flere steder i landet. I Sønderborg Kommune fejrer de skolepatruljerne ved at byens ungdomsskole, politiet og lokale byrådspolitikere besøger de i alt 12 deltagende skoler.

Her vil de være med skolepatruljerne ude i trafikken om morgenen, og efterfølgende uddele morgenmad og små gaver til eleverne for deres indsats.

- De løser jo en lille politiopgave med at dirigere trafikken. Det kan måske friholde os fra nogle opgaver, hvor vi i værste fald skulle ud til et trafikuheld, siger politiassistent Henrik Gram fra Sønderborg Politi.

Filmen her er fra Rådet for Sikker Trafik, da de i 1983 gennemførte en stor kampagne, der hed "Tak for hjælp i trafikken". Den var en opsang til de voksne, der ikke respekterede patruljerne. Video: Rådet for Sikker Trafik

Stor opbakning til patruljerne

Det er ikke kun politiet, det er glade for skolepatruljernes arbejde. Hele 96 procent af danskerne er også positive over for skolepatruljerne og den indsats, de yder. Det viser en undersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik og LB Forsikring står bag.

Alligevel viste en undersøgelse i efteråret, at godt hver tredje skolepatruljeelev havde oplevet ubehagelige situationer, hvor voksne har opført sig hensynsløst.

Det har de to standhaftige piger på denne morgens patrulje i Sønderborg dog ikke oplevet, selvom det kan være en speciel opgave at stå vagt.

- Det kan godt være nervepirrende, når der kommer en bil og man skal følge nogle over vejen. Specielt hvis de stopper meget sent, siger skolepatruljeelev Malou Petersen.

Den allerførste skolepatrulje ved Sundpark Skole på Amager. Foto: Rådet for Sikker Trafik
Der var hårdt brug for at forbedre trafiksikkerheden, for i 1948 blev der kvæstet over 400 børn i trafikken i København. Foto: Rådet for Sikker Trafik

En god start på arbejdslivet

Lars Graasbøll Kristensen er trafikkoordinator og lærer på Ulkebøl Skole. Han følger skolepatruljerne tæt, og hjælper dem året rundt.

Han ved godt, hvor hårdt det kan være hele vinteren at møde før tid og stå i regn og slud, imens ens klassekammerater kan skynde sig i tørvejr. Han har nemlig selv været skolepatrulje, da han gik i skole.

- Jeg husker, at det var noget man tog seriøst. Man rettede sig op og tog ansvar for den opgave, man havde fået, siger han.

Han mener, at skolepatruljejobbet er en god start på arbejdslivet.

- Det er ens første rigtige job. Man skal komme til tiden og vise noget ansvar. Det er en god måde at komme i gang med arbejdslivet på, mener han.

Freja Skov Christensen og Malou Petersen tager da også deres skolepatruljejob seriøst. Der er nemlig også en konsekvens, hvis man ikke gør det.

- Man kan blive fyret, hvis man ikke gør det godt nok, fortæller Malou Petersen. 

Sådan opstod skolepatruljerne:

Idéen kom fra USA
Den første idé til skolepatruljer opstod i USA omkring 1920. Bilerne var i hastig fremmarch, og mange børn blev kørt ned på vej til skole. Politiet havde ikke resurser til at hjælpe eller penge til at lønne voksne for arbejdet. Derfor fik præsidenten for Chicago Motor Club, Charles M. Hayes ideen med at lade de store skolebørn stå for det. Han oplærte nogle store drenge i at hjælpe de små sikkert over vejen, og det fik ulykkerne til at rasle ned. Systemet blev en stor succes og bredte sig i løbet af de næste 25 år til hele USA.

Den første danske skolepatrulje
Det første forsøg med en dansk skolepatrulje blev sat i gang 10. januar 1949 på Sundpark Skole i København. Forsøget gik over al forventning. Politiet og ”Justitsministeriets Udvalg for større Færdselssikkerhed” (nu Rådet for Sikker Trafik) gik i gang med at sætte det i system og udbrede det til flere skoler. Allerede i slutningen af 1949 var der skolepatruljer i gang på 20 skoler i København - og hurtigt fulgte hele landet efter.

Kilde: www.sikkertrafik.dk

June bruger ikke ord, men dét hun siger er vigtigt

Bettina Rothhaus Møller byder ind til dialog ved at tale samme sprog som beboeren June.
Udgivet

Når beboerne på Rindbækhus 2 i Hedensted har deltaget i aktiviteter, har det hidtil været på grund af medarbejderne. Nu vil de vende det 180 grader, så beboerne selv fortæller, hvad de vil.

Lyde og bevægelser flyder mellem dem. Et opmærksomt blik er rettet mod Bettina Rothhaus Møller.

Hun sidder i skrædderstilling på en kontorstol og har smidt støvlerne. Det er ikke tilfældigt, eller fordi hun nyder at sidde sådan. Men hun har lært, at det er bedst sådan.

Overfor hende går June rundt i cirkler. Hele tiden med Bettina Rothhaus Møller i fokus.

Det er nok ikke sådan, de fleste vil føre en samtale, men det er lige præcis det, der foregår. June har autisme og bor på Rindbækhus 2 i Hedensted, og så taler hun ikke med verbale ord. Derfor prøver pædagog Bettina Rothhaus Møller at kommunikere med June ved svare på hendes bevægelser og lyde.

- June er begyndt at tage nogle initiativer selv, som vi ikke har set før. Hun er begyndt at komme lidt mere ud i fællesstuen, hvis hun gerne vil have kontakt med personalet, hvor hun siger sine lyde, siger Bettina Rothhaus Møller.

Det er lige præcis dét, det hele handler om. Bostedet er en del af et forskningsprojekt, hvor det netop handler om at lære personer med kommunikative handicaps behov at kende.

Intensive Interaction

Når man ikke kan føre samtaler med ord, så er man nødt til at være kreativ. Derfor har bostedets kommunikation med June indtil nu været igennem såkaldte konkreter, som helt lavpraktisk er nogle Lego-klodser, der viser, hvad hun skal.

Får hun en klods i hånden, ved hun, at der ligger noget i kassen, som hun skal forholde sig til. Det kan være en affaldspose, der skal i skraldespanden, eller bestik, når der skal spises.

- Hun er meget visuel, så derfor har hun sin konkretkasse. Det giver tryghed, og gør hende til en medspiller i sit eget liv. Vi skal ikke styre hende, hun kan godt selv, siger Bettina Rothhaus Møller.

Konkretkassen er med til at gøre June mere selvstændig.

Nu har de så taget skridtet videre, for i stedet for at fortælle June, hvad de gerne vil have hende til, så prøver personalet at lytte til hende, for at finde ud af, hvad hun gerne selv vil - uden at konkretkassen er i brug.

Bettina Rothhaus Møllers spejler derfor June ved at sætte sig i skrædderstilling uden sko på, og ved at sige de samme lyde som hende. På den måde har hun lært Junes sprog, og det har betydet, at hun flere gange har taget initiativer, som hun aldrig har gjort før.

Hendes kollega Casper Hammer arbejder også med intensive interaction, som tilgangen kaldes, hos en anden borger, og han oplever også store forskelle.

- Hende, jeg samarbejder med i projektet, har jeg kendt i snart tre år, og jeg har været frustreret over ikke at kunne hjælpe eller forstå hende bedre. Så for mig har det været dejligt, at vi har fået noget støtte og vejledning i, hvad man kunne prøve for at komme lidt mere ind under huden på borgerne. Så jeg må sige, det giver god mening, siger han.

Nu oplever Bettina Rothhaus Møller initiativer, som hun aldrig tidligere har gjort. Foto: Emma Rixen Hedegaard, tvSyd

Medarbejderne har skullet se bort fra deres meget strukturerede rammer på bostedet for at blive klogere på borgernes ønsker. Det har virket.

- Det er blevet tydeligere og mere forståeligt, hvor hun egentlig gerne vil hen, når man er sammen med hende, fortæller Casper Hammer, omsorgsmedarbejder.

Når de har skabt et fælles sprog, er det lettere for personalet at forstå, hvad borgeren ønsker i forskellige situationer.

- Borgerne har altid prøvet at kommunikere til os på den måde, de gør, vi har bare ikke altid set eller forstået det. Nu har vi trænet vores personale op i at få øje på på deres kommunikation og gå ind i det samspil, så det forhåbentligt giver borgerne en oplevelse af en samhørighed og at blive mødt og forstået som de individer, de er, siger Lind Einarsdóttir, tilbudsleder på Specialområdet Autisme i Hedensted.

Væk med rammerne

De kan ikke gøre det alene, og derfor har psykolog og stifter af Intensive Interaction Danmark, Ditte Rose Andersen, taget medarbejderne i hånden ved at lære dem forskellige redskaber og tilgange til kommunikationsformen.

- Intensive Interaction bygger på udviklingspsykologi, hvor budskabet er at for at lære mere om at kommunikere, skal vi vise, at du allerede kan. Det skal være nemt og tiltalende, så man får interesse for det, siger hun.

Derfor har medarbejderne i første omgang skullet observere borgerne, deres bevægelser og lyde, som de har gentaget, så borgerne får oplevelsen af, at de har en dialog med personalet.

- Det er vigtigt for alle mennesker at få opfyldt vores konkrete behov, men også at være én hvis behov bliver lyttet til. For at kunne danne en identitet, skal vi mærke, at vi bliver hørt og set - det er så fundamentalt for os mennesker, hvis vi skal føle os hele og betydningsfulde, siger hun.

Intensive Interaction

Intensive Interaction er en tilgang, som har til formål at skabe adgang til kommunikation og udvikle kommunikation sammen med mennesker, der har forhindringer med det.

I praksis har medarbejderne i opstarten siddet med en borger og hørt deres lyde, og når det har føltes rigtigt, har de prøvet at gentage dem. De har også prøvet at kigge derhen, hvor borgeren kigger, og prøvet at opfange, om det ser ud til at føles godt for borgeren, og om det vækker deres nysgerrighed. Her kan de få oplevelsen af, 'ah ser du det samme som mig'.

Hvis man skal hjælpe, skal man ikke bede dem om at gøre noget andet, for så får man sagt til dem, 'jeg ikke kan høre, hvad du siger'. Man skal svare på det, man kan se og høre.

Det har betydet, at de er blevet klogere på nogle af borgernes præferencer, for eksempel hvordan en borger kommer bedst igennem et vagtskifte.

Kilde: Ditte Rose Andersen

Når personalet fører dialogen på borgernes banehalvdel, så er det, de spørger om ''hvilke muligheder kunne der være for dig'' frem for ''hvilke af de fastlagte muligheder kunne du tænke dig''.

- Vi vil gerne se, om vi kan skabe mere indflydelse for autister. Opdage deres præferencer og meninger om ting, og se på, om de kan få en mere aktiv og myndig rolle, siger Ditte Rose Andersen.

Flere skal lære sproget

Bettina Rothhaus Møller har været på Rindbækhus 2 siden 2004 og vil gerne udvikle sig fagligt hele tiden.

- Vi har altid sagt, at vi er detektiver, fordi vi hele tiden er undersøgende på borgeren, vi er jo aldrig færdige. Der er sket så meget med vores borgere med Intensive Interaction. I opstarten var det måske 20 minutter, der var sat af til det, men i dag er det så lidt, der skal til, siger pædagog Bettina Rothhaus Møller.

Medarbejderne på Rindbækhus 2 i Hedensted har været i gang med projektet siden september, og de har planer om, at endnu flere skal tage udgangspunkt i den måde, borgerne allerede kommunikerer på.

Casper Hammer har haft et ønske om at forstå borgerne bedre, og nu har han fået muligheden. Foto: Emma Rixen Hedegaard, tvSyd

- Jeg tænker, at det kommer til at give mening i fremtiden, fordi der er flere borgere herude, som kunne have gavn af denne tilgang, siger Casper Hammer.

I alt seks medarbejdere har deltaget i forløbet med Intensive Interaction, men på sigt vil de gerne udbrede det til de andre cirka 150 medarbejdere på bostederne i Hedensted.

Politiet efterlyser: Har du set Kai?

Foto: Sydøstjyllands Politi
M
Udgivet

Sydøstjyllands Politi har udsendt en efterlysning på 76-årige Kai Bolko Schneider, der savnes.

Kai efterlyses umiddelbart i Kolding og Fredericia, men det kan ikke udelukkes, at han er andetsteds heller.

Han er demensramt og taler kun svensk og tysk. Derudover beskrives han som almindelig af bygning, med gråt mellemlangt hår og grå skægstubbe.

Hvis man har set ham bedes man kontakte politiet på telefon 114.

Foto: Sydøstjyllands Politi

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
bitmovin_analytics_uuid player.castr.com
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
__cf_bm castr.com
_clsk tvsyd.dk
_clsk tvsyd.dk
_pk_id.1.e3b9 player.castr.com
_pk_ref.1.e3b9 player.castr.com
_pk_ses.1.e3b9 player.castr.com
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com