I dag er en både-og-dag

I dag er vejret meget majagtigt. Men det er helt naturligt.

Rent vejrmæssigt set tegner dagen i dag, lørdag den 2. maj, til at blive en rigtig både-og-dag. Sådan en paraply-op-paraply-ned-dag. Der kommer både sol og byger, læg dertil måske torden og også tåge først på dagen. Det siger Meteorologisk Institut.

Temperaturerne bliver mellem ti og tretten grader, og vinden bliver kun svag til jævn, ved Vestkysten lidt friskere. Alt i alt en sød og mild dag, og skoven står allerede grøn.

I aften er der igen mulighed for byger specielt i den østlige del af Syd- og Sønderjylland. Temperaturerne i den kommende nat ventes på mellem fire og syv grader. Go lørdag.

I dag ventes både sol og regn.
I dag ventes både sol og regn.
Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD