TV der bevæger dig

Kommuner forbereder sig på mere vand

Langt de fleste syd- og sønderjyske kommuner forventer større problemer med regnvand, grundvand og stigende havvand i fremtiden. Her er risikoområderne i din kommune.

Fodboldbanerne i Ribe står under vand efter februars rekordstore regnmængder. Kommunerne forbereder sig på mere regn i fremtiden - men pengene mangler. Foto: Troels Sørensen, TV SYD

Dæmninger, der truer med at bryde sammen, diger, der går hul på og åer, der går over deres breder.

Syd- og Sønderjylland har de seneste to uger været ramt af det hele ovenpå en historisk våd februar og et efterår og en vinter med usædvanligt megen regn.

Og det er næppe de sidste oversvømmelser, landsdelen har set. Flere områder – herunder Vejle, Juelsminde, Fredericia, Aabenraa og Esbjerg - er udpeget som risikoområder i EU’s oversvømmelsesdirektiv, og kommunernes egne analyser viser, at der er nok at tage fat på, hvis de skal sikre sig mod oversvømmelser i fremtiden.

Her kan du se, hvor de mest sårbare områder er, dér hvor du bor:

(artiklen fortsætter under listen.)

Her er risikoområderne i din kommune:

  • Kolding:

Kystdirektoratet har i 2018 udpeget den indre by samt områder omkring Kolding Å som risikoområde for oversvømmelse. Området følger overordnet Kolding Ådal ind i landet og afgrænses mod vest ved Ejstrup. I forbindelse med udpegningen er der både taget hensyn til risikoen for stormflod og nedbør i oplandet.

  • Fredericia:

Fredericias indre by ligger lavt og er derfor i risikozonen for oversvømmelse ved større regnmængder. Stigende vandstand i Spang Å og Rands Fjord giver oversvømmede veje, som lukkes ned, når det er værst i Bredstrup/Pjedsted og Egeskov.

  • Haderslev:

Haderslev Kommune lavede i 2014 en klimatilpasningsplan. Haderslev midtby, Hoptrup-Diernæs, Aarø-Aarøsund og Hejsager-Kelstrup er udpeget som kommunens fire fokusområder. Det vurderes, at områderne har størst risiko for oversvømmelse med det største værditab til følge.

  • Aabenraa

Aabenraa by og Aabenraa Fjords inderste kystlinje er udpeget som risikoområde under EU’s Oversvømmelsesdirektiv – primært med risiko for oversvømmelse fra havet.

Derudover er et par sommerhusområder på Løjt Land udsatte for oversvømmelser i en kombination mellem fjorden og bagvand. Generelt kommer risikoen for oversvømmelser i kommunen fra både havvand, overfladeafstrømning, vandløb og stigende grundvand eller kilderne i en kombination. I andre områder af kommunen er det overfladevand og grundvand, der giver risiko for oversvømmelser.

  • Vejen:

Vejen Kommune er ikke specielt sårbar i forhold til oversvømmelse af bebyggelse fra større vandløb. I byområder som Skodborg, Rødding, Brørup, Jels og Holsted er enkelte ejendomme i risikozonen for oversvømmelse.

  • Esbjerg:

Esbjerg Kommune er udfordret på oversvømmelse fra både højt grundvand, store mængder regn og fra vandløb og hav. Umiddelbart er vandløbene omkring Ribe Å-systemet og Kongeåen ved for eksempel Gredstedbro sårbare. Esbjerg by har oplevet udfordringer ved Ringen og ved Strandby Plads. Strækningen langs Esbjerg Havn samt et stykke ind i byen er udpeget efter EU´s Oversvømmelsesdirektiv, og Esbjerg Kommune er derfor i gang med at udarbejde en risikostyringsplan.

  • Varde:

I Varde Kommunes nuværende klimatilpasningsplan er især sommerhusområderne langs vestkysten og Varde by i risiko for oversvømmelser i forbindelse med klimaforandringer. Risiko for oversvømmelse skyldes primært stigende grundvand, ændret nedbør og i mindre grad stigende havvandsstigninger.

  • Horsens:

Den største udfordring ligger i Hosens by, hvor fjord og vandløb mødes. Byen er særligt udsat ved skybrud og stormflod.

  • Vejle:

Vejle midtby er i EU’s oversvømmelsesdirektiv udpeget som et område, hvor der er særlig risiko for oversvømmelse. Vejle Havn og centrale områder i Vejle midtby ligger lavt og er ifølge Vejle Kommunes klimatilpasningsplan særligt udsatte.

Desuden er der mange lavtliggende og særligt udsatte områder langs kysten. Det gælder blandt andet sommerhusområder ved Mørkholt, Sellerup og Høll samt området omkring Rands Fjord.

  • Fanø:

Havnearealet samt lavtliggende områder hvor grundvandet står højt, og vandløbene er fyldte.

  • Hedensted:

Juelsminde er i EU’s oversvømmelsesdirektiv udpeget som et område, hvor der er særlig risiko for oversvømmelse. Flere sommerhusområder og lavtliggende arealer mellem Juelsminde og Snaptun er udsat for oversvømmelser både fra havet og vandløb. Stigende grundvand kan potentielt blive et stort problem i flere byer i den vestlige del af kommunen - herunder Tørring-, Ølholm- og Uldumområdet.

  • Sønderborg:

Sønderborg, Gråsten og Vemmingbund.

Se mere

 

Det er dog vidt forskelligt, hvor langt kommunerne er med at klimasikre sig.

Vejle Kommune har allerede brugt mange millioner på at klimasikre midtbyen. Et stort sluseværk, der ligger dér, hvor Omløbsåen møder Vejle Å, har kostet 45 millioner kroner. Det har adskillige gange reddet Vejle Midtby fra oversvømmelser, siden det blev taget i brug i 2016. Og det gælder ikke mindst de første to måneder af 2020, hvor slusen og pumpen har været i brug 180 timer. Det er dobbelt så mange timer som i hele 2019.

Også Kolding Kommune er sammen med spildevandsforsyningen BlueKolding i gang med at etablere sluse og pumpe ved Kolding Å, og der planlægges vandparkeringer flere steder i oplandet.

Aabenraa Kommune har blandt andet investeret i en pumpestation ved Campusområdet og nye diger ved Mølleåen, og i Horsens har kommunen blandt andet investeret i etablering af et vandreservoir ved Hansted Å og et reservoir i Kørup Enge.

I Tønder er kommunen i gang med at lave vandparkering på et 200 hektar stort areal ved Højer. Området skal være med til at sikre byerne – især Tønder – mod fremtidige oversvømmelser.

Fortsat ved at kortlægge risikoen

Flere kommuner er fortsat i gang med at kortlægge, hvad der skal gøres for at klimasikre bolig- og erhvervsområder mod fremtidige oversvømmelser.

Sønderborg Kommune oplyser til TV SYD, at kommunen skal til at udarbejde skitseprojekter til forebyggelse af stormflodshændelser for Sønderborg og Gråsten. Kommunen samarbejder med Sønderborg Forsyning om at afdække potentielle projekter til håndtering af regnvand.

Reglerne er i dag komplicerede, og et krav må være, at rammerne og redskaberne bliver bedre og nemmere at gennemskue i fremtiden. Det betyder, at der skal laves et sammenhængende regelgrundlag.

Aabenraa Kommune

Fanø har planer om at forhøje sine diger, og i Esbjerg er kommunen i gang med at vurdere oversvømmelsesrisikoen i centrale dele af Esbjerg by som led i udarbejdelsen af en risikostyringsplan. EU har udpeget strækningen langs Esbjerg Havn samt et stykke ind i byen som risikoområde for oversvømmelser.

Lovgiverne skal i aktion

Flere syd- og sønderjyske kommuner efterlyser, at klimaudfordringerne i større grad end i dag løses på regionalt og statsligt niveau.

Både i Tønder og Esbjerg kommuner siger borgmestrene til TV SYD, at deres problemer kun kan løses i samarbejde med andre kommuner.

- Ribe Å har et opland på 450 kvadratkilometer. Det er med andre ord regn, der falder i andre kommuner, der skaber oversvømmelser i Ribe, fortæller borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) til TV SYD.

- Det er en kæmpe udfordring, som vi er nødt til at løse i fællesskab. Det er ikke noget, Esbjerg Kommune kan gøre alene, siger han.

Det er en kæmpe udfordring, som vi er nødt til at løse i fællesskab.

Jesper Frost Rasmussen, borgmester (soc.dem.), Esbjerg

I Tønder er borgmester Henrik Frandsen (V) enig. Han efterlyser desuden ændret lovgivning:

- Der er løsninger, vi som kommune selv kan sætte i gang – for eksempel parkering af vand i vores egen kommune. Men vi skal have lovgiverne til at kigge på reglerne også. Vi kan for eksempel ikke bare sætte pumper op uden videre. Dér skal vi have ændret på miljølovene, så det bliver muligt.

I Tønder er det primært store arealer med landbrugsjord, der er udsat for oversvømmelse i denne omgang, og som reglerne er nu, kan landmændene se frem til, at der kan gå op til to måneder, før de igen kan køre i markerne.

Mangler penge

I et rundspørge til de syd- og sønderjyske kommuner oplyser en stor del af kommunerne, at de ikke har penge til at gennemføre de klimasikringsprojekter, de anser for nødvendige.

- Kommunen har ikke ressourcer til at finansiere udfordringerne i den skala, der er behov for. Kommunen har ikke afsat penge direkte til klimasikring, men klimasikring får større og større fokus i anlægsprojekterne i kommunen, skriver Fredericia Kommune til TV SYD.

Kommunerne efterlyser også et regelsæt, der er til at håndtere.

- Reglerne er i dag komplicerede, og et krav må være, at rammerne og redskaberne bliver bedre og nemmere at gennemskue i fremtiden. Det betyder, at der skal laves et sammenhængende regelgrundlag, uanset hvor vandet kommer fra, (og) at der skal laves en vifte af finansieringsmuligheder, skriver Aabenraa Kommune i sit svar til TV SYD.

Den seneste tid har vist, at behovet for klimaløsninger er omfattende, hvis alle problemer skal løses.

Peter Sørensen, borgmester (Soc. dem.), Horsens

Beløbet bliver stort

Fra Esbjerg Kommune er svaret på, om kommunen har råd også klart:

- Kort sagt nej. Det kræver dog nærmere analyser at få det fulde overblik over, hvilke løsninger der er behov for de forskellige steder i kommunen. Derfor kan vi kun sige, at beløbet bliver meget stort, skriver kommunen til TV SYD.

I Horsens svarer borgmester Peter Sørensen (Soc.dem.) også ”nej”:

-  Den seneste tid har vist, at behovet for klimaløsninger er omfattende, hvis alle problemer skal løses, siger borgmesteren.

Mest sete på tvsyd.dk