Det er gået rigtig godt med at få bugt med mårhunden, der er et invasivt rovdyr.
Det skyldes, at det 1. juli 2020 blev lovligt at nedlægge mårhunde og vaskebjørne med natsigte på geværet.
Men succesen kommer ikke til at ændre på, hvordan man allerede regulerer de andre invasive rovdyr.
Det oplyser Mariann Chriél, der er specialkonsulent i Miljøstyrelsen og ekspert i invasive rovdyr, til TV SYD.
Hun er med til at vurdere de invasive rovdyrs spredningsevne og holder det op mod jægernes muligheder for at nedlægge dem.
- Vi har allerede det, der skal til for at gøre reguleringen til en succes. Så der er ingen grund til at ændre på det. Hvis vi pludselig får store problemer med de andre arter, skal vi revurdere, om vi skal tage andre midler i brug, siger Mariann Chriél.
Hvad er en invasiv art?
Invasive arter er dyr og planter, der spredes til områder, som de ikke selv ville kunne sprede sig til, og som samtidig har en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet.
(Kilde: Miljøstyrelsen)
De invasive arter er nemlig vidt forskellige i deres natur. Nogle er fugle, andre lever på eller under jorden.
Og måderne at regulere dem på er vidt forskellige. Eksempelvis er mårhunde og vaskebjørne aktive om natten, og derfor er det nødvendigt at regulere dem om natten.
Natjagten er 98 procent af succesen
Derimod er de andre invasive arter ikke særligt aktive om natten, og derfor giver det bedre mening at regulere dem om dagen.
Det gælder blandt andre nilgås, amerikansk skarveand, bisamrotte, sumpbæver, muntjak og mink. De bliver nedlagt med riffel eller med fælder.
Regulering om natten er altafgørende
Fra 1. juli 2020 blev det lovligt for jægere at jage mårhund og vaskebjørn med lysforstærkende natsigte på våbnet uden forudgående dispensation fra Miljøstyrelsen.
Og lovændringen, der går ind under 'Vildtskadebekendtgørelsen', har været altafgørende for succesen med at nedbringe bestanden af mårhunde, der er særligt aktive om natten.
- Natjagten er 98 procent af succesen. Det er alfa og omega, og med natsigte er der en mulighed for at få succes og større træfsikkerhed, siger Mariann Chriél.
Der er nemlig blevet nedlagt flere og flere mårhunde siden 2015. I 2019 blev der nedlagt 7.958 mårhunde i Jylland, mens tallet i 2020 var steget til 10.939.
Men i 2021 er der blevet nedlagt 8.861 mårhunde - et fald på cirka 20 procent. Og faldet tyder på, at der er blevet færre mårhunde i den danske natur.
Mårhundegruppen Varde Vest kender jægerne om nogen til mårhunde.
Siden 2018 har de jagtet den invasive og altædende mårhund, og i løbet af fire og et halvt år er det lykkes de 30-40 jægere i gruppen at nedlægge i alt 709 mårhunde.
- Indtil videre har vi aflivet 12 mårhunde. Det er meget lidt i forhold til forrige år. Så her er helt stille, og det er altså ikke fordi, vi ikke er meget opmærksomme på fortsat at finde dem, siger Dirk Damsgaard, der er mårhundekoordinator i Mårhundegruppen Varde Vest.
Fakta om mårhunden
- I Danmark er mårhunden et invasivt dyr. Det betyder, at den ikke naturligt hører hjemme i den danske natur, men derimod er hentet hertil eller indvandret fra andre lande. Den stammer fra Østasien.
- Mårhunden blev første gang registreret i Danmark i 1980 ved Vejle.
- Mårhunden er på størrelse med en ræv. Den måler 50-80 cm uden halen, som er ca. 18 cm. Over skulderen måler den ca. 20 cm. Mårhunden kan veje op til 10 kg.
- Mårhunden danner par for livet og de opfostrer hvalpene i fællesskab. Mårhunde i Danmark får i gennemsnit 11 hvalpe. Når hvalpene er cirka fire måneder gamle kan de klare sig selv.
- Mårhunden udgør en trussel mod fugle og små pattedyr, fordi de ikke er vant til mårhunden.
- Erfaringer fra andre lande viser, at mårhunden hurtigt spreder og formerer sig, og at den kan udrydde vores beskyttede og truede dyr.
- Mårhunden er en god svømmer og kan derfor komme til områder, hvor ræve aldrig kommer.
- Mårhunden kan også være bærer af rabies samt den farlige bændelorm Echinococcus multiloculus.
- Bændelormen kan være dødelig for mennesker, men parasitten kan også sprede sig til hjemmehørende vildt.
Invasiv art i Sydjylland
En af de invasive rovdyr er bisamrotten, der hovedsageligt holder til i Sydjylland, selvom bestanden er meget beskeden.
Den er oprindeligt fra Nordamerika, men blev i starten af 1900-tallet sat ud i Centraleuropa til jagt.
- Den har været i Sydjylland i 20 år uden rigtigt at brede sig, men også uden at blive udryddet. Men når den ikke udbreder sig, så er der også en mulighed for at få den udryddet, siger Mariann Chriél, specialkonsulent i Miljøstyrelsen og ekspert i invasive rovdyr.
- Problemet er, at den opholder sig nogle ret ufremkommelige steder. Vi kan sætte fælder op, når vi får indmeldinger om, at den er set i nogle områder. For ellers er det som at lede efter en nål i en høstak. Men når den ikke breder sig, behøver vi ikke at galopere afsted, siger hun.
Mariann Chriél oplyser, at der snart udkommer en ny og opdateret liste med de invasive arter i Danmark.
