Takket være jægere som Dirk er bestanden af den uønskede mårhund faldet markant

For første gang siden den invasive mårhund kom til Jylland i 1980, er det takket være ihærdige jægere lykkedes at begrænse udbredelsen.

I Mårhundegruppen Varde Vest kender jægerne om nogen til mårhunde. 

Siden 2018 har de jagtet den invasive og altædende mårhund, og i løbet af fire og et halvt år er det lykkes dem at nedlægge i alt 709 mårhunde.

Et mårhund kan veje op til 10 kilo, og et mårhundepar får gennemsnitligt 11 hvalpe i et kuld.
Et mårhund kan veje op til 10 kilo, og et mårhundepar får gennemsnitligt 11 hvalpe i et kuld.
Foto: Varde og Omegns Jagtforening

- Vi er meget stolte af vores resultat. De 30 til 40 meget aktive jægere, vi har i vores forening, har virkelig gjort et godt stykke arbejde, siger Dirk Damsgaard, der er mårhundekoordinator i jagtforeningen, til TV SYD.

Bestanden af mårhund har været stødt stigende i Jylland de seneste 10 år. Men nu viser foreløbige tal fra Miljøstyrelsens vildudbyttestatistik, at færre mårhunde er nedlagt i 2021 i forhold til 2020. 

Antallet af nedlagte mårhunde har været eksponentielt stigende siden 2015. I 2019 blev der nedlagt 7.958 mårhunde i Jylland, mens tallet i 2020 var steget til 10.939. 

De seneste tal fra 2021 er 8.861 nedlagte mårhunde - et fald på cirka 20 procent.

Tilladelsen til at benytte natsigte i jagten på mårhunden, har hjulpet jægerne med at nedlægge så mange dyr.
Tilladelsen til at benytte natsigte i jagten på mårhunden, har hjulpet jægerne med at nedlægge så mange dyr.
Foto: Varde og Omegns Jagtforening

Og den samme tendens kan de genkende i Varde og Omegns Jagtforening.

- Vi begyndte i 2018 med at nedlægge mårhunde. Her skød vores jægere cirka 40 stykker. Tallet steg til 246 året efter, og i 2020 toppede vi med 273 nedlagte mårhunde. I 2021 faldt antallet til 126, forklarer Dirk Damsgaard.

Og det ser ud til at blive endnu færre mårhunde, der går i jagtforeningens fælder eller falder for jægernes kugler i år.

- Indtil videre har vi aflivet 12 mårhunde. Det er meget lidt i forhold til forrige år. Så her er helt stille, og det er altså ikke fordi, vi ikke er meget opmærksomme på fortsat at finde dem, siger Dirk Damsgaard.

- Vi har 15 til 20 jægere, som er meget aktive i jagten på mårhunde, men vi kan konstatere, at der bare ikke er det samme antal længere, så vores indsats de forrige år har båret frugt.

Ifølge Miljøstyrelsen skyldes faldet ud over en samlet indsats fra jægerne, at det i 2020 også blev tilladt at bruge natsigte ved regulering af mårhund.

- Natsigtet har ændret mulighederne, så jægerne oftere kan nedlægge begge mårhunde, når de kommer som par på baitpladsen. Det har siden 2020 reduceret antallet af ynglende par, og det har betydet et fald i antallet af mårhunde, der nedlægges, fortæller specialkonsulent i Miljøstyrelsen Mariann Chriél på styrelsen hjemmeside. 

Mårhunde er altædende og har inden naturlige fjender i den danske natur.
Mårhunde er altædende og har inden naturlige fjender i den danske natur.
Foto: Varde og Omegns Jagtforening

Tidligere undersøgelser fra Aarhus Universitet har vist, at ved samme jagttryk vil antallet af nedlagte dyr følger bestandens størrelse. Og data fra lokale mårhundegrupper understøtter vildtudbyttestatistikken, fortæller Mariann Chriél.

Fakta om mårhunden:

  • I Danmark er mårhunden et invasivt dyr. Det betyder, at den ikke naturligt hører hjemme i den danske natur, men derimod er hentet hertil eller indvandret fra andre lande. Den stammer fra Østasien.
  • Mårhunden blev første gang registreret i Danmark i 1980 ved Vejle. 
  • Mårhunden er på størrelse med en ræv. Den måler 50-80 cm uden halen, som er ca. 18 cm. Over skulderen måler den ca. 20 cm. Mårhunden kan veje op til 10 kg. 
  • Mårhunden danner par for livet og de opfostrer hvalpene i fællesskab. Mårhunde i Danmark får i gennemsnit 11 hvalpe. Når hvalpene er cirka fire måneder gamle kan de klare sig selv.
  • Mårhunden udgør en trussel mod fugle og små pattedyr, fordi de ikke er vant til mårhunden. 
  • Erfaringer fra andre lande viser, at mårhunden hurtigt spreder og formerer sig, og at den kan udrydde vores beskyttede og truede dyr. 
  • Mårhunden er en god svømmer og kan derfor komme til områder, hvor ræve aldrig kommer. 
  • Mårhunden kan også være bærer af rabies samt den farlige bændelorm Echinococcus multiloculus. 
  • Bændelormen kan være dødelig for mennesker, men parasitten kan også sprede sig til hjemmehørende vildt.

- Jægernes tilbagemeldingerne bekræfter de tendenser, vi ser i data fra vildtudbyttestatikken. Flere steder lyder meldingerne faktisk, at antallet af nedlagte mårhunde er halveret.

Målet er at begrænse udbredelsen

Mårhunden er en invasiv art, hvilket betyder, at den ikke naturligt hører hjemme i den danske natur. 

Den udgør en trussel mod vores hjemmehørende arter af blandt andet padder, fugle og små pattedyr og derfor har Miljøstyrelsen i samarbejde med Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund organiseret et netværk af uddannede mårhunde-reguleringsjægere, som skal hjælpe med at begrænse antallet af mårhunde på både offentlige og private arealer.

- Mårhunden bliver næppe udryddet i Jylland, men kurven er knækket og målet er nu at fastholde indsatsen og hindre at den etablerer en ynglende bestand øst for Lillebælt og dermed reducere påvirkningen på de hjemmehørende arter, siger Mariann Chriél.