Populært kæledyr er på dødsliste og skal aflives, hvis du finder dem i naturen
Invasive arter spreder sig ikke af sig selv. De kommer rundt i verden, når mennesker flytter rundt på dem. Løsningen er brutal, men effektiv.
Skildpadder, særligt rødøret terrapin, har i en årrække været populære kæledyr hos både børn og voksne.
Desværre forstår de færreste, hvor stor en opgave det er at passe en skildpadde, fortæller naturvejleder Jonas Gadgaard og forklarer, at mange skildpadder derfor bliver sat fri, når ejerne giver op.
Det bedste vil være at slå dem ihjel
Jonas Gadgaard, naturvejleder
De ender ofte i lokale søer og vandløb, hvor de spiser haletudser, fiskeyngel og frøer og går i fuglenes reder. Jonas Gadgaard har selv set skildpadder flere gange ved Gudenåen.
Skildpadde i Danmark
Mens rødøret terrapin ikke hører hjemme i Danmark, var den europæiske sumpskildepadde efter den sidste istid udbredt i Danmark og forekom udbredt i stenalderen. Den uddøde dog antageligt herhjemme allerede i jernalderen, men er i nyere tid blevet udsat flere steder blandt andet ved Sorø Sø sidst i 1800-tallet. Arten angives at have levet ved Ribe frem til 1930'erne og ved Skjern Å frem til 1970´erne.
- Fund af denne type skildpadde herhjemme i nyere tid er nok desværre dyr, som er blevet sat ud af mennesker, men der er ingen tvivl om, at både den europæiske sumpskildpadde og rødøret terrapin i min optik hører til i vores natur og er en del af det, man kalder et funktionelt økosystem, siger biolog Peter Skødt Knudsen.
Kilde: Naturguide.dk
Med en levetid på mellem 20 og 25 år kan skildpadderne nå at lave stor skade på naturen, mener naturvejlederen og henviser til Miljøstyrelsens liste over invasive arter, hvor netop rødøret terrapin optræder.
- Skildpadder sættes ud i naturen, hvilket de ikke må, og bliver derfor en invasiv art. Invasive arter er nemlig dyr og planter, der spredes til områder, som de ikke selv ville kunne sprede sig til, og hvor de har en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet, forklarer Jonas Gadgaard.
Biodiversitet kan meget forsimplet oversættes til ‘variationen i den levende natur’, og i TV SYDs familieprogram, ‘Dyreræs’, zoomer kameraerne helt ind på de mærkværdige, sjældne og finurlige dyrearter, som findes i den syd- og sønderjyske natur.
Her finder de blandt andet også invasive arter såsom pensel-klippekrabbe, signalkrebs og en vandremusling.
Sammen med dyrenørden Peter Skødt Knudsen er Jonas Gadgaard i afsnit fem taget til rewilding-området Kragelund Mose, hvor store vandbøfler og nuttede uldgrise går frit omkring og hjælper naturen med at vokse sig vildere og smukkere.
For sent at rette op
Vaskebjørn, sumpbæver, signalkrebs, mårhund og hårfrugtet bjørneklo. Det er dyre- og plantearter, der kan opleves i den danske natur eller i haverne, men som alle er på EUs dødsliste over invasive arter, som skal bekæmpes og helst udryddes helt.
Ofte kender vi ikke til konsekvenserne ved at miste en art, før skaden er sket, og det er for sent at rette op
Jonas Gadgaard, naturvejleder
Jonas Gadgaard forklarer, at det handler om konsekvenserne på sigt, for selvom der måske ikke sker så meget ved, at der forsvinder en enkelt art, så kan det være svært og nærmest umuligt at rette op igen, når en art først er forsvundet.
Sådan hjælper du naturen
Alle kan hjælpe til i indsatsen mod de invasive arter. Det kan både være ved at kortlægge, bekæmpe eller videreformidle viden om dem.
Det er vigtigt at overveje, hvordan du griber bekæmpelsen af invasive arter an, inden du går i gang. Miljøstyrelsen guider her til, hvordan du bekæmper en række invasive arter.
Det første skridt til at begrænse introduktion og spredning af invasive arter i Danmark er at få udbredt kendskabet til, hvilke arter der er invasive. Derfor er det vigtigt, at du kan genkende de invasive arter, når du ser dem. I Miljøstyrelsens artsleksikon kan du læse mere om de enkelte invasive arter.
Har du set en invasiv art i naturen, kan du indberette dit fund til Miljøstyrelsen.
Kilde: Miljøstyrelsen
Finder man en skildpadde, en mårhund eller en af de andre 136 invasive arter i den danske natur, er Jonas Gadgaards opfordring klar:
- Det bedste vil være at slå dem ihjel. Det kan lyde hårdt, men er de først på EUs dødsliste, så skal der i forvejen bruges mange penge på at udrydde dem. Dog skal man ikke uden videre ty til selvtægt, men i stedet indberette sit fund til Miljøstyrelsen, siger han og henviser til Miljøstyrelsens vejledning til bekæmpelse af de invasive arter.
Styrelsen skriver for eksempel følgende ved bekæmpelse af rødøret terrapin: Ønsker man ikke dyrene mere, må disse bortskaffes enten ved at finde nye ejere eller ved aflivning hos en dyrlæge.
