Populært kæledyr er på dødsliste og skal aflives, hvis du finder dem i naturen

Foto: Jeppe Michael Milwertz, TV SYD
Udgivet / Opdateret
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Invasive arter spreder sig ikke af sig selv. De kommer rundt i verden, når mennesker flytter rundt på dem. Løsningen er brutal, men effektiv.

Skildpadder, særligt rødøret terrapin, har i en årrække været populære kæledyr hos både børn og voksne.

Desværre forstår de færreste, hvor stor en opgave det er at passe en skildpadde, fortæller naturvejleder Jonas Gadgaard og forklarer, at mange skildpadder derfor bliver sat fri, når ejerne giver op.

Det bedste vil være at slå dem ihjel

Jonas Gadgaard, naturvejleder

De ender ofte i lokale søer og vandløb, hvor de spiser haletudser, fiskeyngel og frøer og går i fuglenes reder. Jonas Gadgaard har selv set skildpadder flere gange ved Gudenåen.

Skildpadde i Danmark

Mens rødøret terrapin ikke hører hjemme i Danmark, var den europæiske sumpskildepadde efter den sidste istid udbredt i Danmark og forekom udbredt i stenalderen. Den uddøde dog antageligt herhjemme allerede i jernalderen, men er i nyere tid blevet udsat flere steder blandt andet ved Sorø Sø sidst i 1800-tallet. Arten angives at have levet ved Ribe frem til 1930'erne og ved Skjern Å frem til 1970´erne.

- Fund af denne type skildpadde herhjemme i nyere tid er nok desværre dyr, som er blevet sat ud af mennesker, men der er ingen tvivl om, at både den europæiske sumpskildpadde og rødøret terrapin i min optik hører til i vores natur og er en del af det, man kalder et funktionelt økosystem, siger biolog Peter Skødt Knudsen.

Kilde: Naturguide.dk

Med en levetid på mellem 20 og 25 år kan skildpadderne nå at lave stor skade på naturen, mener naturvejlederen og henviser til Miljøstyrelsens liste over invasive arter, hvor netop rødøret terrapin optræder.

- Skildpadder sættes ud i naturen, hvilket de ikke må, og bliver derfor en invasiv art. Invasive arter er nemlig dyr og planter, der spredes til områder, som de ikke selv ville kunne sprede sig til, og hvor de har en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet, forklarer Jonas Gadgaard.

Jonas Gadgaard er uddannet naturvejleder og skov- og naturtekniker. Han er ansat ved NaturKulturVarde, som udbyder naturvejledning inden for Varde Kommunes grænser. Foto: Jeppe Michael Milwertz, TV SYD

Biodiversitet kan meget forsimplet oversættes til ‘variationen i den levende natur’, og i TV SYDs familieprogram, ‘Dyreræs’, zoomer kameraerne helt ind på de mærkværdige, sjældne og finurlige dyrearter, som findes i den syd- og sønderjyske natur.

Her finder de blandt andet også invasive arter såsom pensel-klippekrabbe, signalkrebs og en vandremusling.

Peter Skødt Knudsen og Jonas Gadgaard er værter i TV SYDs nye program for familien, 'Dyreræs'. Foto: Jeppe Michael Milwertz, TV SYD

Sammen med dyrenørden Peter Skødt Knudsen er Jonas Gadgaard i afsnit fem taget til rewilding-området Kragelund Mose, hvor store vandbøfler og nuttede uldgrise går frit omkring og hjælper naturen med at vokse sig vildere og smukkere.

For sent at rette op

Vaskebjørn, sumpbæver, signalkrebs, mårhund og hårfrugtet bjørneklo. Det er dyre- og plantearter, der kan opleves i den danske natur eller i haverne, men som alle er på EUs dødsliste over invasive arter, som skal bekæmpes og helst udryddes helt.

Ofte kender vi ikke til konsekvenserne ved at miste en art, før skaden er sket, og det er for sent at rette op

Jonas Gadgaard, naturvejleder

Jonas Gadgaard forklarer, at det handler om konsekvenserne på sigt, for selvom der måske ikke sker så meget ved, at der forsvinder en enkelt art, så kan det være svært og nærmest umuligt at rette op igen, når en art først er forsvundet.

Sådan hjælper du naturen

Alle kan hjælpe til i indsatsen mod de invasive arter. Det kan både være ved at kortlægge, bekæmpe eller videreformidle viden om dem.

Det er vigtigt at overveje, hvordan du griber bekæmpelsen af invasive arter an, inden du går i gang. Miljøstyrelsen guider her til, hvordan du bekæmper en række invasive arter.

Det første skridt til at begrænse introduktion og spredning af invasive arter i Danmark er at få udbredt kendskabet til, hvilke arter der er invasive. Derfor er det vigtigt, at du kan genkende de invasive arter, når du ser dem. I Miljøstyrelsens artsleksikon kan du læse mere om de enkelte invasive arter. 

Har du set en invasiv art i naturen, kan du indberette dit fund til Miljøstyrelsen.

Kilde: Miljøstyrelsen

Finder man en skildpadde, en mårhund eller en af de andre 136 invasive arter i den danske natur, er Jonas Gadgaards opfordring klar:

- Det bedste vil være at slå dem ihjel. Det kan lyde hårdt, men er de først på EUs dødsliste, så skal der i forvejen bruges mange penge på at udrydde dem. Dog skal man ikke uden videre ty til selvtægt, men i stedet indberette sit fund til Miljøstyrelsen, siger han og henviser til Miljøstyrelsens vejledning til bekæmpelse af de invasive arter.

Styrelsen skriver for eksempel følgende ved bekæmpelse af rødøret terrapin: Ønsker man ikke dyrene mere, må disse bortskaffes enten ved at finde nye ejere eller ved aflivning hos en dyrlæge.

Storkeungerne har endnu ikke lært at flyve, og det er der en grund til

Video: Søren Pors Grundahl, TV SYD / Storkene.dk
Udgivet

De basker og basker med vingerne i reden i Smedager, alligevel er ingen af de nu omkring ni uger gamle storkeunger lettet endnu.

De fire storkeunger i Smedager ser man i disse dage ofte stå på kanten af reden, mens de basker ihærdigt med vingerne. De øver sig i at flyve.

Du kan hele døgnet følge livet i storkereden her.

De er nu omkring ni uger gamle, og de burde alle have været ude at flyve for første gang, men det har de ikke.

- De har det for godt, tænker jeg, og det kan der være flere årsager til, siger Jesper Leegaard, fra foreningen Storkene.dk

Ifølge storkeeksperten kan det være fordi, at forældrene Thorkild og Connie opfører sig som det, vi i menneskeverdenen kalder for 'curlingforældre'.

- De henter simpelthen for meget mad til dem. Normalt begynder forældrene at komme med mindre og mindre mad til ungerne, for at få dem jaget af reden. Men det er tydeligt, at de ikke er sultne nok til at få lettet rumpen fra reden, siger Jesper Leegaard og fortsætter:

- Det kan være, at forældrene instinktivt ved, at den megen regn og blæst kan være for farlig for dem at tage deres første flyvetur i, så de derfor er fortsat med at fodre dem så godt. Det er ikke noget, vi ved med sikkerhed, men absolut en overvejelse.

De fire uger er tre hanner og en hun. Den ene af hannerne bærer en GPS-sender. I løbet af den kommende uge sætter TV SYD en SMS-afstemning i gang, hvor alle interesserede kan stemme om ungernes navne.

Se de flotte folkedragter fra Fanøs traditionsrige festival her

Udgivet

I denne weekend er der fest i Nordby på Fanø. Øboerne fejrer deres helt særlige kulturhistorie og tilhørsforhold til øen i Vadehavet.

Hele weekenden har man kunnet støde på folk i traditionelle fanødragter rundt omkring i Nordbys gader. Byen og øen fejrer nemlig deres kulturhistorie som sejlskibs-ø med en tredagesfest med musik, optog og 'bryllup' i traditionelt tøj.

Traditionel Sønderhoning-dans til fannikerdage.

- Der er virkelig mange, som har støttet op om festen. Lørdag var vi i optoget gennem byen omkring 300 kvinder i de traditionelle dragter, fortæller Ryon Petersen, der er formand for Fannikerdagene, og fortsætter:

- Der er også mænd, der tager tidstypisk tøj på, vi har ikke en dragt som sådan til mændene. De var for de flestes vedkommende sømænd.

Modsat mange andre steder i Danmark har Fanø formået både at bevare deres traditionelle dragter, som bliver båret af mange øboere ved særlige lejligheder som bryllupper og ikke mindst under den tre dage lange fest, der altid afholdes den anden weekend i juli. 

Marieke Böhmer fra vadehavsøen Föhr i Tyskland kom for første gang i år for at feste med fannikerne. Foto: Fannikerdagene/privat

I de senere år er der også kommet andre vadehavsøboere til Fanø for at feste og fejre den særlige kulturhistorie. blandt andet er folk fra Rømø og Mandø dukket op i deres folkedragter. I år er Marieke Böhmer fra vadehavsøen Föhr i Tyskland kommet for at feste med fannikerne.

Det er almindeligt at børnene også har en fanødragt på ved festlige lejligheder. Foto: Fannikerdagene/privat

- Det er meget interessant for os, at folk fra andre vadehavsøer har lyst til at være med, og at de kommer i deres egnsdragter. Og selvom vores dragter er forskellige, så kan man godt visse af de samme referencer på dragterne, siger Trine Buhl, der også er medlem af foreningen Fannikerdagene.

- Vi er jo forbundet via havet, da det ind til for ikke så mange år siden var lettere at komme fra det ene sted til det andet til havs og ikke til lands, så derfor har der været mere kontakt øerne i mellem frem for ind i landet, siger Trine Buhl.

Mænd har ikke en traditionel dragt på Fanø, men historisk set var de ofte klædt i sømandstøj, da mange sejlende på de syv verdenshave. Foto: Fannikerdagene/privat

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com