Så mange penge får din kommune til at ansætte flere pædagoger

De største kommuner får ikke overraskende flest penge, men hvor mange penge får din kommune i tilskud til minimumsnormeringer i 2023? Det kan du blive klogere på her.

I 2020 indgik regeringen og støttepartierne en aftale om minimumsnormeringer i landets daginstitutioner. 

Det er en aftale, der skal sikre, at der fra 2024 skal være minimum en pædagogisk medarbejder til tre børn i vuggestuerne og minimum en pædagogisk medarbejder for hvert sjette barn i børnehaverne. 

I dag offentliggjorde Børne- og Undervisningsministeriet, hvor mange penge kommunerne får til at ansætte flere pædagogiske medarbejdere. I alt modtager kommunerne i hele landet mere end 1,3 milliarder kroner. 

I TV SYD's dækningsområde modtager kommunerne i alt knap 198 millioner kroner.

Fordelingen sker på baggrund af nyeste data om børnetal og socioøkonomisk indeks fra Indenrigs- og Boligministeriet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

Det beløb Esbjerg, Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa modtager er inklusiv en tilpasningspulje, som tildeles til den tredjedel af kommunerne, der er svagest stillet socioøkonomisk. 

De forventede tilskudsbeløb fra puljerne til indfasning af minimumsnormeringer i 2023 er ifølge Børne- og Undervisningsministeriet opgjort med forbehold for, at midlerne til puljerne fastholdes på finansloven for 2023.