I perioder har han godt kunnet bruge op til syv timer foran computeren på en dag.
Måske genkender du som forælder dette billede, og måske vil du gerne gøre noget ved det.
Derfor har vi her samlet en eksperts gode råd til, hvad du bør være opmærksom på, for at dit barn ikke afskærer sig fra fysisk samvær med familie og venner.
Noget af det, man skal være opmærksom på som forældre, er, om barnet foretrækker at være social digitalt frem for fysisk
Selvom det virtuelle spilunivers også kan være kilde til læring, så kan det kamme over og fjerne fokus fra andre vigtige ting.
WHO's anbefalinger om skærmtid
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler følgende for børns skærmtid:
Børn fra 0 til 2 år bør ikke bruge skærme.
Børn fra 2 til 5 år må maks have en times daglig skærmtid i selskab med en forælder.
Børn op til 14 år bør maks have to timers rekreativ skærmtid om dagen.
Unge over 14 år skal selv inddrages i overvejelserne om, hvor meget skærmtid den unges liv kan holde til.
Desuden kan stillesiddende adfærd ved gaming forbindes med dårligt fysisk og mentalt helbred.
I Simon Graus tilfælde fik han det bedre ved at skære ned på skærmtiden. Han har ADHD og har været med i et forskningsprojekt om børn med ADHD og deres gaming, som betyder at spille spil på computer og spillekonsol.
Resultatet viste, at ADHD-børnene fik det bedre ved at sidde mindre foran skærmen. Men ifølge WHO's anbefalinger gælder det sådan set alle børn, uagtet om de har en diagnose eller ej.
Derfor er der ifølge en psykolog særligt én ting, man som forælder skal være opmærksom på.
- Noget af det, man skal være opmærksom på som forældre, er, om barnet foretrækker at være social digitalt frem for fysisk, siger David Madsen, der til daglig arbejder med børn og unges spilafhængighed.
Ifølge ham er det vigtigste, at man som familie finder en balance, hvor barnet eller den unge stadig har et socialt samvær med familie og venner.
Og kigger man på tallene, er der god grund til at være opmærksom.
51 procent danske børn i alderen 1-15 år spiller dagligt digitale spil ifølge Medierådet for Børn og Unge.
Hver femte barn spiller to timer eller derover, når de spiller digitale spil.
Her er samlet en række pointer fra psykolog David Madsen og Medierådet for Børn og Unge.
Syv gode råd
1
Snak om gaming som var det sport
Ifølge David Madsen bør man som forælder se gaming som enhver anden form for sport såsom håndbold eller badminton. Så hvis man gerne vil inddrages og have et indblik i ens barns virtuelle liv, skal man interessere sig for spillene og vælge sine spørgsmål.
Man bør spørge sig selv, hvilke spørgsmål man ville stille, hvis barnet eller den unge kom hjem fra sport. Og så skal man virke interesseret uden at virke dømmende.
2
Husk kram, bevægelse og sollys
Kroppen er ifølge David Madsen en forlængelse af ens sind. Så hvis barnet eller den unge ikke bruger kroppen, kigger andre i øjnene, krammer og går ture ude i sollyset, så skaber det kropsligt ubehag. Det kan også give symptomer på angst og depression.
Med bevægelse og fysisk samvær udskiller man hormonerne dopamin og oxytocin, der giver en følelse af glæde, lykke og velvære. Særligt oxytocin er vigtig for følelsen af at være knyttet til andre mennesker.
3
Lav aftaler med vennernes forældre
Man bør ifølge David Madsen ikke se skærmtid som isoleret inden for familien. Hvis alle barnets venner spiller computer på samme tid, føler barnet sig uden for. Det kan derfor være en god idé at lave aftaler med forældrene til barnets venner om, at visse tidspunkter er afsat til fysisk samvær.
Man skal forsøge ikke at diktere det, men i stedet forsøge at invitere børnene væk fra skærmene på en imødekommende måde.
4
Adskil lektier og gaming
Barnet eller den unge bør ifølge David Madsen kunne adskille gaming og lektier. Det kan være et problem, hvis barnet sidder ved samme computer, hvor der kan spilles. Midt i danskstilen kan der komme en notifikation: "Hey, din ven Robert sidder og spiller Counter-Strike" og en opfodring om at spille med.
En løsning kunne være at bruge en helt anden computer til at lave lektier. Alternativt kan man indrette et separat gamingrum. For tilgængelighed er nøglen. Kort sagt: Hvis noget er inden for rækkevide, bliver det brugt. Så hvis der står en slikskål tæt på, er der større sandsynlighed for, at man spiser af den.
5
Vær enige som (skilsmisse-) forældre
Som forældre - især skilsmisseforældre - er det vigtigt at have aftaler om, hvor meget skærmtid barnet må have. Det skal ikke være sådan, at barnet helst vil være hos far, for der må barnet spille mest computer. Hvis den ene forælder er mere lempelig, kan den anden forælder opfatte sig selv som den strenge og føle sig tilsidesat, hvis barnet så vil foretrække den anden forælder.
Som familie skal man i det hele taget stille sig selv spørgsmålet om, hvad der er vigtig for familien generelt, og om hvor meget skærmtid dét familieliv så kan holde til. Står det i vejen for det, man gerne vil, skal man genoverveje barnets skærmtid.
6
Læg selv skærmene fra dig
En god måde at reducere skærmforbruget hos barnet eller den unge er selvfølgelig ved at gå forrest. Hvis du selv sidder med næsen i mobilen hele tiden, er det svært at argumentere for, at barnet skal formindske sin skærmtid.
7
Glem tidspunkter og minuttal
Det er måske nærliggende at sige: "Du skal slukke om ti minutter". Men ifølge Medierådet for Børn og Unge skal man ikke tage udgangspunkt i tidspunkter eller minuttal. I stedet skal man tage udgangspunkt i spillet. Det viser også, at du anerkender, at spillet er underholdende. Så sig hellere: "Du skal slukke, når du har gennemført den her bane i spillet".
Det er i øvrigt en god idé at slukke for skærmene i god tid inden sengetid.
I denne pjece fra Medierådet for Børn og Unge kan du læse mere om, hvad du som forælder kan gøre for at gøre dit barns gaming bliver en god oplevelse.
Også Børns Vilkår har lavet en vejledning til forældre om børns gaming. De har ligeledes lavet en generel vejledning i børns skærmtid.
