Der kunne godt gå fem, seks, syv timer om dagen med at spille computer for 11-årige Simon Grau Mikkelsen, der er diagnosticeret med ADHD.
Det fortæller hans mor, Nicole Grau Mikkelsen, fra Dynt, der oplevede, at spilmønstret havde en negativ effekt på hendes søn.
- Han var træt, ugidelig og irritabel. Vi fandt ud af, at han også spillede om natten, og så tog vi skærmene ud af værelset, siger hun.
Men i forbindelse med diagnosticeringen af Simon Grau Mikkelsen blev familien kontaktet af Aida Bikic, der er lektor og psykolog og ph.d ved henholdsvis SDU og Region Syddanmarks afdeling i Aabenraa.
Når de skærer ned på skærmtiden for børnene, så bliver børnene mere rolige, mindre konfliktsøgende og familien har det bedre sammen
Hun ville have dem med i et forskningsprojekt, der hjælper familier med børn med ADHD til at få en bedre hverdag.
Her har familien oplevet gevinsterne ved at sætte spilletiden ned.
Nu er både han og hans søster gået ned på at må spille fra de kommer hjem fra skole til spisetid, hvilket næsten har halveret spilforbruget.
- Vi er gået fra, at han har været irritabel og har smækket med dørene og har talt i et højt og grimt sprog, til at vi nu er mere sammen og har en bedre kommunikation. Vi ser aldrig de udbrud mere, og stemningen er helt anderledes, fortæller hun.
Selv fortæller Simon Grau Mikkelsen, at det ikke var sjovt at skære ned for spilforbruget, men at han godt kan mærke en forbedring.
- Det har ændret sig. Det er lidt irriterende, at jeg ikke må spille, men det er ikke så slemt. Jeg kan nå at komme i seng, så jeg ikke bliver sur, og så er det hyggeligt at lave andre ting, siger han.
Positive tilbagemeldinger
Resultaterne af forskningsprojektet er endnu ikke udgivet eller verificeret, men baseret på tilbagemeldingerne fra de 142 familier i projektet har Aida Bikic set en tydelig tendens.
- Det, vi har observeret hos mange af familierne, er, at når de skærer ned på skærmtiden for børnene, så bliver børnene mere rolige, mindre konfliktsøgende og familien har det bedre sammen, fortæller hun.
Spilforbruget hos flere af børnene i projektet, inklusive Simon Grau Mikkelsen, var højt, og det var et generelt billede, at det skabte problemer i familierne.
- Hvis man har en høj skærmtid, kan det tit føre til en overstimulering af børnenes hjerner, og nogen agerer aggressivt, hvor det udløser en konflikt, når der skal slukkes. Men vi oplever faktisk, at børnene forholdsvis hurtigt tager imod ændringerne, fortæller hun.
Den oplevelse kan Nicole Grau Mikkelsen genkende.
- Der gik cirka en uge, hvor de var utilfredse, og vi havde konflikter. Men vi måtte jo vise dem, at der var noget, der var sjovere at lave, og det er vi lykkedes med, fortæller hun.
Nemt i en travl hverdag
Nicole Grau Mikkelsen synes selv, at hun havde godt styr på opdragelsen, men forskningsprojektet var med til at få hende til at se, at de manglede social kontakt med deres børn.
- Det var jo nemt for os forældre i en travl hverdag, og så var det jo en konflikt, når man bad dem om at slukke. Samtidig er det at spille noget, han nemt kan koncentrere sig om, fortæller hun.
I dag er tiden hver for sig skiftet ud med mere tid sammen, hvor de spiller vendespil eller er ude ved deres heste.
- Man skal som forældre bruge virkelig meget energi og være vedholdende, siger hun.
Observationerne i forskningsprojektet er baseret på familier, hvor børnene har ADHD. Ifølge Aida Bikic er de særligt udsatte for at udvikle andre diagnoser og afhængigheder.
Noget af det, man skal være opmærksom på som forældre, er, om barnet foretrækker at være social digitalt frem for fysisk
Men man bør også være opmærksom på børn, der ikke har ADHD.
- Der er meget, vi endnu ikke ved om skærmtidens påvirkning af børn og unge, men vi ved, at det har en negativ effekt på søvn og vægt, fortæller hun.
Hos familien Grau havde Simon Grau Mikkelsens søster også et højt spilforbrug, og ifølge Nicole Grau Mikkelsen har begrænsningen af hendes spilforbrug også haft en positiv indvirkning.
- Hun var også bidt af det, så hun blev også lidt afhængig af det. Så hende trak vi lidt ud af spilforbruget, og det har været godt. Der er kommet mange flere spontane kram, og generelt er hun også mere positiv, lyder det.
Spiller dit barn for meget?
Ifølge en kortlægning fra DR, Medierådet før børn og unge og Det danske filminstitut i 2020 spiller halvdelen af børn og unge i alderen 1-15 år dagligt.
Hver femte barn spiller to timer eller derover, når de spiller digitale spil.
David Madsen, der er psykolog og medlem af Medierådet for børn og unge, påpeger, at der er et overforbrug af digitalt liv blandt børn og unge.
- Noget af det, man skal være opmærksom på som forældre, er, om barnet foretrækker at være social digitalt frem for fysisk, siger David Madsen.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Dit barn bør ikke bruge skærm op til sovetid, da det kan udsætte sovetidspunktet og betyde, at barnet ikke får tilstrækkeligt med søvn.
Undgå telefon eller tablet i barnets soveværelse i løbet af natten, da skærmaktivitet om natten kan forstyrre søvnen og forringe søvnkvaliteten.
Skab variation mellem dit barns skærmaktivitet og øvrige aktiviteter i løbet af hverdagen, herunder fysisk aktivitet.
Interesser dig for dit barns digitale liv og vær opmærksom på barnets eventuelle bekymringer for at stå uden for fællesskabet eller for at gå glip af noget online.
Lav aftaler om skærmbrug i familien, som gælder både barn og voksen, og hav en løbende dialog om, hvor meget skærmen bruges og til hvilke formål.
Forældre bør være opmærksomme på eget forbrug af skærm i samvær med barnet, da individuelt skærmbrug kan påvirke forældre-barn relationen negativt.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Ifølge David Madsen er der flere ting, man skal vide og gøre sig klart, hvis man ønsker at påvirke sit barns brug af digitale platforme og gaming.
- Man skal som forældre spørge sig selv, om det liv, ens barn lever, er udtryk for, hvordan man gerne vil have, de skal bruge deres tid, siger han.
Medierådet for børn og unge har samlet en række råd til, hvordan du tackler situation, hvis dit barn spiller for meget.
