Se billederne: Anden dag i DM i Skills er veloverstået

Dag to er slut for deltagerne i DM i Skills. Du kan i billedegalleriet se, hvordan det så ud ved de forskellige stande og konkurrencer.

Deltagerne i DM i Skills har endnu engang knoklet og konkurreret en hel dag. Deltagerne kan nu se frem til sidste konkurrencedag lørdag, hvor det hele bliver afgjort. 

Lørdag klokken 12 slutter de sidste konkurrencer, hvorefter dommerne skal votere. Klokken 13 uddeles Arbejdsmiljøprisen inden for bygge- og anlægsfag. Det er en pris, der gives til de deltagere, der i særlig grad har taget højde for det gode arbejdsmiljø i forbindelse med løsning af deres opgaver

Når klokken slår 14 lørdag, vil alle DM-deltagerne sidde samlet i Kongressalen i Bella Centret. For det er her, at spændingen udløses efter tre aktive konkurrencedage. Vinderne af DM i Skills bliver kåret, og statsminister Mette Frederiksen vil overrække diplom og præmier til Danmarks bedste elever og lærlinge.