Søren Vesterby stopper efter 40 år på skærmen - her bliver han overrasket på direkte tv

Efter 40 år i journalistbranchen har Søren Vesterby stået foran kameraet for sidste gang.

Onsdag den 24. november bliver formentlig en dato, som TV SYD-værten Søren Vesterby kommer til at huske fremover.

Det er nemlig sidste arbejdsdag, hvor den 66-årige tv-legende leder seerne igennem de vigtigste nyheder i det syd- og sønderjyske.

Pensionen står for døren for den garvede journalist, der efterlader sig en kæmpe arv til sine snart tidligere kolleger.

Som repræsentant for hele TV SYD overraskede værtskollegaen Anders Køpke Christensen hovedpersonen, da Vesterby var færdig med sin sidste 19:30-udsendelse.

Du kan se Søren Vesterbys reaktion i toppen af artiklen.