Tæt tåge fra morgenstunden

DMI varsler om risiko for tæt tåge søndag morgen.

I løbet af natten til søndag har tæt tåge lagt sig over hele landet. DMI varsler derfor om risiko for tæt tåge fra morgenstunden.

Flere steder i Syd- og Sønderjylland vil den tætte tåge forårsage en sigtbarhed under 100 meter.

Det får Syd- og Sønderjyllands Politi til at komme med en opfordring:

- Det er vigtigt at køre efter forholdene. Sænke hastigheden og holde god afstand, hvis sigtbarheden er lav, lyder det fra vagtchefen søndag morgen.

Op ad formiddagen vil tågen ophøre de fleste steder i landet, og søndagen vil derefter stå på klart og solrigt vejr.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.