Der er lange udsigter til at få hjælp med varmeregningerne. Den akutte varmehjælp til borgere, der var særligt hårdt ramt, blev vedtaget i februar, men det viser sig nu, at borgerne tidligst kan forvente at se pengene til august.
Det blev klart søndag, efter at klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) fortæller, at den milliard kroner, der skal hjælpe omkring 320.000 hustande med betydeligt stigende varmeregninger, først kan udbetales om flere måneder.
- Udbetalingen af varmechecken skal ske så hurtigt som muligt. Men selv om vi gør det, så hurtigt vi kan - og er ved at lave de it-systemer og datasammenkørsler, der skal til - vil det først kunne ske til august og september, siger Dan Jørgensen.
"Total amatørisme"
At tekniske problemer står i vejen for en hurtig udbetaling er dog ikke en forklaring, Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, har meget til overs for.
- At vi er kommet i den barokke situation, at folk først får hjælpen til varmeregningen i årets potentielt varmeste måned, har jeg ikke ord for, hvor skandaløst er, siger Troels Lund Poulsen, der er valgt ind i Hedensted kreds.
Sådan er den nuværende aftale om varmehjælp
På grund af voldsomt stigende energipriser vedtog et smalt flertal i Folketinget i februar en akut varmehjælp.
En milliard kroner skulle gives til dem, der kæmper med høje varmeregninger. Men hjælpen vil først komme til august og september.
Samtidig er der indkaldt til forhandlinger om at udvide hjælpen.
Læs om den eksisterende varmehjælp her:
- Der afsættes en milliard kroner til varmechecken og 250 millioner kroner til mere grøn varme og udfasning af sorte varmekilde. Herunder udrulning af grøn fjernvarme.
Begge dele finansieres af den såkaldte krigskasse. Den blev oprettet første gang i 2020, da man afsatte en stor sum penge til at håndtere akutte udfordringer i forbindelse med coronakrisen.
- Varmechecken er en engangsudbetaling på cirka 3750 kroner og udbetales til cirka 320.000 husstande med en indtægt på under 550.000 (598.000 før AM-bidrag).
- Målgruppen omfatter:
- Husstande der opvarmes af gasfyr.
- Husstande som ligger i et fjernvarmeområde med en gasandel over 65 procent eller en kombination af gas og varmepumper, som giver samme prisstigninger.
- Husstande med el-radiatorer eller varmepumper som primær varmekilde med en tilsvarende prisstigning.
- Checken bliver udbetalt automatisk uden ansøgning.
- Desuden ønsker partierne et stop for nyinstallation af alle nye gasfyr hurtigst muligt. Regeringen indleder dialog med EU-Kommissionen for at sikre opbakning til nye tiltag.
- Gasfyr i danske hjem skal udfases. Regeringen forpligtes på at komme med en plan for udfasning af gasfyr.
Kilde: Klima-, energi- og forsyningsministeriet.
Da aftalen blev indgået, kaldte Dan Jørgensen det for en "akut økonomisk håndsrækning", men det viser sig nu, at det bliver mindre akut end først beregnet.
- Det er helt skandaløst, at man halvanden måned efter, at man har lavet aftalen, bliver klar over, at pengene første kan komme efter sommerferien, siger Troels Lund Poulsen.
Hastelov skal bane vejen
En forudsætning for, at pengene kan komme til august og september, er, at Folketinget vedtager en hastelov, som ministeren vil fremsætte i starten af april. Det kræver tre fjerdedele flertal i Folketinget.
Troels Lund Poulsen fortæller, at Venstre vil stemme for en hastelov, da partiet ikke vil stå i vejen for udbetalingen, selv om det ikke er en del af aftalen.
Dan Jørgensen siger i samme ombæring, at han vil indkalde partierne bag aftalen til forhandlinger om at udvide varmehjælpen. Og at andre er velkomne, hvis de kan støtte op.
- Det er så det klogeste, ministeren har gjort i lang tid, siger Troels Lund Poulsen.
Skal Venstre med i en aftale, skal hjælpen udvides og komme hurtigere, siger han.
