Kampagnen løb fra 26. marts til 1. april, og der blev i alt noteret 989 færdselsforseelser, deraf var 919 hastighedsovertrædelser.
Tre blev taget for spirituskørsel i bil og to for spirituskørsel på knallert.
13 havde glemt selen, og én havde ikke sørget for, at et barn var spændt fast.
En kørte i frakendelsestiden og to havde aldrig taget kørekort.
11 talte i mobiltelefon.
Desuden havde ni fejl og mangler ved køretøjet, mens der blev skrevet bøder for 28 andre forseelser.
- For os er det ikke et succeskriterium at få skrevet mange. Faktisk er det trist, at vi fortsat måler så forholdsvist mange til at køre for hurtigt, siger lederen af færdselspolitiet, vicepolitiinspektør Jesper Hansen. Det viser bare, at der fortsat er brug for, at vi er så synlige på vejene som muligt med både vores ATK-biler, lasermålinger og videovogne.