TV der bevæger dig

Danfoss er kommet stærkt i gang med 2014

Danfoss-koncernen trækker den positive udvikling fra sidste halvdel af 2013 med ind i 2014. Både omsætning og indtjening er forbedret i årets første kvartal.

Den fortsatte vækst viser, at vores strategi virker, siger koncernchef Niels B. Christiansen.

Danfoss har fået en god start på 2014 og leverer både voksende omsætning og en forbedret indtjening. Omsætningen var i årets første tre måneder 8,3 milliarder mod lidt over 8 milliarder i første kvartal i 2013.

- Årets start er en fortsættelse af det stærke momentum, som vi byggede op i anden halvdel af 2013. Samtidig ser vi tydeligt værdien af vores medarbejderes målrettede indsats med de mange produktivitetsforbedringer, og hvordan indsatsen og resultaterne styrker Danfoss. Det bekræfter os i, at vores strategi virker, forklarer koncernchef Niels B. Christiansen.

Fremgangen er drevet af en stærk efterspørgsel på Danfoss? energieffektive løsninger. Særligt i power elektronik-forretningen, der blandt andet producerer frekvensomformere til hastighedsstyring af elmotorer, og Danfoss? køledivision, der leverer energibesparende komponenter til en lang række køle- og air-conditioning systemer, er omsætningen og indtjeningen stigende.