TV der bevæger dig

Landdistrikter får ni millioner

Fanø og Tønder er blandt dem, der får penge til udvalgte projekter af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

Fanø kommune får 225.000 kr.

Ialt 32 projekter får del i de ni millioner, som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter uddeler nu.

- Med penge fra Landdistriktspuljen er vi med til at skubbe en positiv udvikling i gang. Der er kommet rigtig mange gode ansøgninger, og det siger mig, at midlerne fra Landdistriktspuljen går til det rette formål, siger Carsten Hansen, Minister for By, Bolig og Landdistrikter.

I TV SYDs område har følgende fået støtte:

Fanø Kommune: 225.000 til Udmøntning af Fanøvisionen.

Tønder Kommune: 300.000 til forprojekt Videncenter for Nationalpark Vadehavet.

Billund Erhvervsfremme og Billund Landdistriktsråd: 266.875 til turismeudvikling i landsbyer og landdistrikter i Billund kommune.

Sønderjysk Landboforening Farm Safari: 142.500 til sønderjyske oplevelser for børnefamilier og livsnydere.