Nedrevet køreledning skaber tog-problemer

En nedrevet køreledning på strækningen mellem Esbjerg og Kolding betyder, at der vil være ændringer i togdriften helt frem til i eftermiddag.

En nedrevet køreledning ved Kolding på togbanen betyder en længere afbrydelse i togdriften. DSB skriver i en pressemeddelelse, at de først forventer, at togdriften er normal igen omkring klokken 14.

Indtil da er der bestilt følgende togbusser:

Fra Fredericia helt til Esbjerg:
7.43, 8.43, 9.43, 10.43, 11.43 og 12.43 - (første tog kører igen 13.43)
Togbussen kører omkring alle stationer: Taulov, Kolding, Lunderskov, Vejen, Brørup, Holsted, Gørding, Bramming og Esbjerg.
Togbussen holder ved indgang Vest i Fredericia.

Fra Esbjerg til Kolding:
Togbus kl. 8.24, 9.24, 10.24, 11.24 og 12.24 - (første tog kører fra Esbjerg igen kl. 13.24)
Togbussen kører omkring alle små stationer til Kolding.

Desuden standser InterCitytogene til og mod Esbjerg ekstra i Taulov og Middelfart. I Middelfart er det muligt at skifte til tog mod Aarhus.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.