Smileys og konkrete anbefalinger til alternative køretidspunkter har i et testforsøg lavet af Vejdirektoratet brudt bilisters vaner og fået trafikken til at glide bedre.
Der har næsten ingen kø været denne uge, så det har været dejligt at køre på arbejde, siger en testbilist, som dagligt kører på strækningen i Esbjerg
Det er seks vejstrækninger i landet blandt andet ved Fredericia og Esbjerg, hvor opstår der korte køer, fordi rigtig mange kører samtidig særligt om morgenen og om eftermiddagen.
Vejdirektoratet har i november 2016 i fire uger undersøgt om nye skilte kan få de bilister – som har mulighed for det – til at køre lidt tidligere eller senere, end de plejer.
Og det ser ud til at skiltene har virket hos mere end halvdelen af de medvirkende testpersoner. Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelse fredag.
Jeg oplever ikke en markant forskel – måske det skyldes, der har været et par uheld i løbet af ugen, sådan siger en testbilist, som dagligt kører på strækningen Fredericia.
- Der har næsten ingen kø været denne uge, så det har været dejligt at køre på arbejde, siger en testbilist, som dagligt kører på strækningen i Esbjerg.
- Jeg oplever ikke en markant forskel – måske det skyldes, der har været et par uheld i løbet af ugen, sådan siger en testbilist, som dagligt kører på strækningen Fredericia.
Hos Vejdirektoratet er projektleder Niels Tørsløv begejstret, selvom han erkender, at det er svært at ændre bilisternes vaner.
Så oplever over halvdelen af testbilisterne, at de kommer hurtigere frem, hvis de dagligt forholder sig aktivt til, om der er kø - og deres puls og blodtryk falder i takt med, at de får en bedre køreoplevelse
- Men det er positivt at se, at vi med specifikke skilte kan få nogle bilister til at køre på tidspunkter med færre biler, så de får en bedre køretur. Og så overrasker det os, at selvom rejsetiden ikke har ændret sig markant, så oplever over halvdelen af testbilisterne, at de kommer hurtigere frem, hvis de dagligt forholder sig aktivt til, om der er kø - og deres puls og blodtryk falder i takt med, at de får en bedre køreoplevelse.
Vejdirektoratet vil nu teste de skilte, der virker bedst på strækninger med vejarbejder.
- Derudover vil vi undersøge, om vores trafikinformation kan målrettes de enkelte bilisters rejsevaner, så de får at vide, hvornår det er bedst at køre, og om vi kan samarbejde med virksomheder, der generer meget trafik til strækninger med lokal trængsel, siger Niels Tørløv.