Sådan tager du bedre feriebilleder med din smartphone

Ligner alle dine billeder hinanden? Her er fem gode råd fra en professionel fotograf til bedre og mere kreative smartphonebilleder.

Du ser noget pænt på din ferie, åbner kamera-app’en på din iPhone og klikker. Måske får du din bedre halvdel, børnene eller gode venner til at være med på billedet. Billederne fastholder de dejlige ferieminder, men ofte ligner de hinanden - eller er blevet alt for mørke eller lyse.

Vi har derfor bedt den professionelle fotograf Lasse Lagoni fra Kolding om at komme med fem gode råd til at tage bedre billeder på smartphone.

quote

Mit bedste råd er: Udforsk vinklerne. I stedet for at ”skyde” stående, så gå lidt ned i knæ, kravl op i noget eller tilt kameraet en lille smule. På den måde får du meget mere spændende billeder.

Lasse Lagoni, fotograf, Kolding

- Mit bedste råd er: Udforsk vinklerne. I stedet for at ”skyde” stående, så gå lidt ned i knæ, kravl op i noget eller tilt (vip op eller ned) kameraet en lille smule. På den måde får man meget mere spændende billeder med hjem fra ferien, siger Lasse Lagoni til TV SYD.

Du kan også med fordel tænke over lyset.

- Brug omgivelsernes lys, f.eks. solen, en hvid væg, som solen rammer, eller en gadelampe om aftenen. Brug det lys i stedet for flashlyset i telefonen, forklarer fotografen.

Lasse Lagonis fem gode råd

Endelig kan du, hvilket der ikke blev plads til i videoen, sikre dig, at der både er noget i forgrunden, i midten og i baggrunden af dit foto. Det skaber mere dybde og dynamik i billedet. F.eks. som på billedet, hvor modellen til lejligheden, Julie, hopper. Der er hun i forgrunden, træerne er i midten og Slotssøen/husene er i baggrunden.

I videoen viser Lasse Lagoni, hvordan du tager bedre billeder på iPhone, der er den mest udbredte smartphone i Danmark. Men funktionerne findes også på de fleste andre smartphones.

God fornøjelse – og hav en dejlig sommerferie.