TV SYD-reporter ’starstruck’ for åben skærm

Vores tv-reporter var rund på gulvet, da han i weekenden mødte sit største idol.

Selvom Nikolaj Toftgaard er vant til at være med både foran og bag kameraet som journalistpraktikant på TV SYD, så havde han svært ved at holde hovedet koldt, da han ved et tilfælde blev inviteret til at møde sit største idol i weekenden i Spanien.

- Jeg troede jo ikke helt på det, da jeg blev inviteret indenfor. Jeg fortalte mig selv, at jeg skal være cool, men det gik bare slet ikke, da jeg mødte ham. Jeg tror aldrig, jeg kommer til at opleve noget lignende, siger Nikolaj Toftgaard.

Sammen med sin spanske kammerat havde Nikolaj Toftgaard sikret sig billetter til weekendens fodboldopgør mellem Real Madrid og Granada i den spanske liga La Liga.

Inden kampen stod de to venner fire timer foran hotellet i Granada, hvor Real Madrid skulle bo, for at få et glimt hele holdet, men fordi Nikolaj Toftgaard som ene dansker stod med en spillertrøje med sin ynglingsspiller Nacho Fernández, blev han udtaget til at møde spilleren inde på hotellet.

Mødet mellem den danske fan og spilleren blev fulgt af Real Madrids egen tv-kanal.

Se Nikolaj Toftgaards møde med Nacho Fernández her: