Vejret: Trist lørdag. God søndag

Weekendvejret bliver vådt lørdag, men solen dukker op søndag.

Vejret bliver solfyldt fredag, men det får en ende lørdag, hvor der kommer regn.

- Der bliver tale om regn en stor del af lørdagen. Der bliver muligvis opholdsvejr, men overordnet set bliver lørdag en våd omgang, siger vagthavende meteorolog Klaus Larsen til Ritzau.

- Sidst på natten og først på søndagen kan der stadig komme lidt byger nogle steder, men så slår opklaringen igennem, og når vi når ud på eftermiddagen bliver det med solskin og tørvejr og temperaturer op til 15 grader og lidt mindre vind, end der kommer om lørdagen, siger Klaus Larsen.

Ifølge ham tegner vejret i begyndelsen af næste uge godt vejrmæssigt, med temperaturer på 20 grader eller mere.