Sommerhuse ved Vestkysten har relativt stabile priser. Men de østjyske sommerhuse blevet billigere. Det viser nye tal fra boligsiden.dk.
Siden november i fjor har udbudspriserne på de vestjyske sommerhuse overhalet sommerhusene på den jyske østkyst.
I dag koster de vestjyske sommerhuse således i gennemsnit 19.500 kr. pr. kvm, mens de østjyske ligger på en pris, der er cirka 1.000 kroner lavere.
Dermed er priserne i vest omkring 5 pct. højere end i øst, og det er en ny udvikling, viser tal fra boligsiden.dk.
- I flere år var udbudspriserne på de østjyske sommerhuse højere end på de vestjyske. Priserne er imidlertid faldet i begge dele af Jylland og i nogenlunde samme takt. Sidste efterår steg udbudspriserne i Vestjylland så pludseligt og ganske markant i løbet en måned til to, hvorpå de lagde sig på et højere niveau end i Østjylland. Siden har de vestjyske udbudspriser ligget ganske stabilt, mens faldet er fortsat i øst, siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
Udbuddet af sommerhuse til salg er steget de seneste tre år.
I øjeblikker er 3.300 huse til salg i Vestjylland og 2.500 i Østjylland.