Acht Dinge du skal vide om det ”danske” valg i Tyskland

1. Der bor knap 2,9 millioner borgere i delstaten Slesvig-Holsten. Cirka 50.000 af dem er dansksindede borgere, og de kan potentielt afgøre, hvem der danner regering i Slesvig-Holsten de næste fem år.

Mange dansksindede i Sydslesvig - altså området fra den dansk-tyske grænse og ned til floden Ejderen - stemmer typisk på SSW (Sydslesvigsk Vælgerforening), som repræsenterer det danske og det frisiske mindretal.

2. Tyskerne elsker at omtale mulige regeringskonstellationer ud fra partiernes farve. Fra 2012 til 2017 sad SSW i Slesvig-Holsten i regering sammen med det socialdemokratiske SDP og De Grønne i den såkaldte ”Dänen-Ampel” (Dansker-trafiklys: rød for SPD, grøn for De Grønne og gul for SSW).

Det var første gang nogensinde, at SSW indgik i en regering i Slesvig-Holsten. Siden 2017 har det konservative CDU, De Grønne og det liberale FDP dannet regering. En såkaldt "Jamaica-koalition” med henvisning til, at CDU’s farve er sort, mens FDP’s er gul, og De Grønnes farve er … du har gættet det … 

Tysk politik er ikke så fastfrosset i blokke, som vi ser i Danmark, så der kan sagtens komme en ny farve-kombination efter valget. 

3. Daniel Günther (CDU) er ministerpræsident i Slesvig-Holsten. Han står så stærkt i meningsmålingerne, at han kaldes ”Der König im Norden” (Kongen i Norden), hvilket er en reference til Game of Thrones.

CDU sidder traditionelt på magten i Slesvig-Holsten, men SPD forsøger at vinde regeringsmagten tilbage. SSW står i flere meningsmålinger til fem procent af stemmerne, partiets bedste valg siden 1950 i så fald, og kan få stor indflydelse på regeringsdannelsen.

4. Efter anden verdenskrig var der nationale spændinger i grænselandet. Blandt andet var det danske mindretal sat uden for politisk indflydelse, fordi Vesttyskland havde en spærregrænse til parlamenterne på fem procent. Denne grænse blev SSW fritaget for efter Bonn-erklæringen i 1955.

Dermed kan SSW sidde i Landdagen, pt. med tre mandater, selvom partiet kun fik 3,3 procent af stemmerne ved det seneste valg. Ved det seneste valg i 2017 fik SSW 48.968 stemmer, hvilket blev omsat til tre mandater i Landdagen.

5. Ved det seneste nationale valg i 2021 blev SSW med Stefan Seidler for første gang i 68 år repræsenteret i Forbundsdagen i Berlin. Det kan kun lade sig gøre, fordi partiet også får stemmer fra vælgere, som ikke tilhører hverken det danske eller frisiske mindretal. 

Også ved landdagsvalg er der typisk en del ”sympatistemmer” i den sydlige del af delstaten, hvor der ikke bor ret mange dansksindede borgere. 

6. SSW beskæftiger sig ikke kun med mindretal, men med alle politiske områder. Ifølge partiets egen hjemmeside står SSW for ”et nærdemokrati, som det findes i de nordiske lande: Politiske beslutninger skal træffes så tæt på borgerne som muligt, og borgerne skal have mulighed for at tage indflydelse på politikken”.

SSW’s spidskandidat og gruppeformand i landdagen, friseren Lars Harms, har for nylig i et interview med Grænseforeningen udtalt, at ”det nordiske er vores ideologi”, og at man henter inspiration nordpå for eksempel til at digitalisere sundhedsvæsenet. 

7. Hvis du har læst helt med hertil, skal du selvfølgelig ikke snydes for en oplysning, som du virkelig kan imponere dine venner og familie med. Slesvig-Holsten markedsfører sig under sloganet ”Der Echte Norden” (det ægte norden). 

I en tysk kontekst er dette selvfølgelig korrekt, mens det i et nordisk perspektiv må siges at være en tilsnigelse. 

8. De dansksindede borgere er anerkendt som et nationalt mindretal, som er beskyttet og anerkendes. Blandt andet anerkendes eksamener fra de dansksprogede skoler i Slesvig-Holsten, fritagelse for den politiske spærregrænse og fremme af det danske sprog. 

Desuden bevilger den danske stat hvert år et tilskud på knap en halv milliard kroner. Heraf går 353.500.000 kroner til Dansk Skoleforening for Sydslesvig, mens der også er tilskud til blandt andet Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Flensborg Avis, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger - og til SSW.