Emma Stolle forstod ikke sin fars valg.

Hver gang han sadlede hesten, spændte vognen bag og fandt pisken frem, syntes hun, det var forkert.

Hun følte, at han pressede hesten og tvang den til at løbe stærkere. Og kun med det ene formål: At vinde.

- Jeg kunne ikke lide travsporten, fordi jeg ligesom store dele af offentligheden mente, at det skadede hestene, fortæller Emma Stolle og forklarer, at travsport er væddeløb med heste, hvor rytteren sidder i en tohjulet vogn, som er spændt efter hesten.

Til travløb gælder det om at komme hurtigst rundt på banen, og i mange løb står store penge på spil både for ejerne og for publikum, der spiller på hestene.

- Min far solgte hestene, hvis de ikke leverede resultater eller vandt, men hestene betød stadig meget for mig. For mig var de familiemedlemmer, så jeg kunne ikke sælge dem, fortæller Emma Stolle.

I stedet for travsport dyrkede hun konkurrenceformen dressur, som i hendes overbevisning var en mere blid og hensynsfuld disciplin.

Op gennem teenageårene voksede Emmas fordomme for sin fars sport og gjorde det svært for hende at tale med ham, uden at det endte i en diskussion.

Hver gang handlede det om deres modstridende syn på dyrevelfærd og travsportens behandling af hendes elskede heste.

Diskussionerne stoppede først, da hun en dag flyttede hjemmefra, og kontakten til ham gled ud.

- Til sidst talte vi nærmest ikke sammen. Han var selvfølgelig min far, men i en årrække eksisterede vi bare i hver vores liv, for vi havde ikke noget til fælles, ud over at vi var i familie, fortæller hun.

På det tidspunkt anede hun intet om, at hun blot nogle år senere ville følge i sin fars fodspor.

På TV SYD Play kan du møde Emma Stolle og få historien om, hvordan hun sammen med 30 heste er endt på en gård ved Løgumkloster. 

Publikumsmagneten Tarok

Tilbage i 1970’erne var travløb Danmarks næststørste publikumssport. Det skyldtes især travhesten Tarok, som var en publikumsmagnet.

- Der var stuvende fuldt på tilskuerpladserne, når ‘Dannebrog på fire ben’ skulle starte, fortæller Claus Bossow, som er ordførende chef hos Dansk Hestevæddeløb.

Hesten, som fra 1975 til 1980 vandt 111 løb af 165 starter, formåede at samle danskerne, og der var bilkøer på vejene fra Vejle til Billund til opvarmningsløbet forud for verdensmesterskabet i New York i 1977.

Siden er den folkelige opbakning til travsport svundet ind, og flere af landets baner har de seneste år været i økonomiske problemer. Her i blandt travbanen i Billund, som lukkede i 2021.

Claus Bossow forklarer, at spillet på heste stagnerede i perioden efter Tarok. Andre sportsgrene som blandt andet håndbold og fodbold overtog opmærksomheden, og travsport kunne ikke konkurrere om pladsen i sendefladen på TV.

Alt, hun troede, var forkert

Mens Emma Stolle læste medievidenskab på universitetet i Berlin, havde hun et studiejob, hvor hun lavede videoer til Youtube.

Videoerne handlede om mindre sportsgrene i Tyskland, og med tanke på sin egen opvækst og diskussionerne med sin far om travsport besluttede hun derfor at besøge en opdrætter for at konfrontere sine fordomme.

I medierne og på fora på nettet læste hun, hvordan væddeløb blev udskældt for at være en mandsdomineret sport, og blandt beskyldningerne om dårligt dyrevelfærd lød det, at hestene tog skade af slag med pisken, og at de levede under stressende forhold, som gav dem mavesår.

Alt sammen påstande som hun også selv troede på.

I stalden hos opdrætteren var det dog en anden virkelighed, som mødte hende.

- Det gik op for mig, at alt jeg troede, faktisk var forkert. Hestene blev behandlet som konger og som atleter. De fik den bedste mad og blev undersøgt af dyrlæger. Det var slet ikke som mine fordomme om sporten, fortæller Emma Stolle, som efter sit besøg i stalden havde svært ved at slippe travsporten.

Pludselig blev hun mindet om dengang, hun som barn havde været med sin far på travbanen, endnu inden hun fik fordommene.

Minder som nu gav hende lyst til at genoptage kontakten til sin far.

Det endelige opgør

Efter at have udgivet den første video om travsport på Youtube besluttede Emma Stolle at oprette sin egen kanal i forsøget på at nedbryde folks fordomme om sporten ved at oplyse og informere om hestenes liv.

- Det gør ondt, når jeg læser om folk, der tror, at vi behandler hestene forkert. Jeg vil så gerne ændre det syn på vores sport, ligesom jeg selv ændrede mening, fortæller hun.

Debatten om dyrevelfærd inden for travsport er ifølge Claus Bossow fra Dansk Hestevæddeløb en nyere debat.

Særligt inden for de seneste to år er der kommet stort fokus på hestenes trivsel både på og uden for travbanen.

- Der skal være styr på alting, for man er nødt til at behandle dem ordentligt på alle parametre, hvis de skal kunne levere de resultater, som man ønsker, fortæller Claus Bossow og uddyber, at man inden for dansk væddeløb har indrettet reglerne med hestenes velbefindende som højeste prioritet.

Som eksempel forklarer han, at pisken i dag udelukkende bruges til at korrigere hesten. Rytteren må altså ikke piske hesten for at få den til at løbe hurtigere.

- Inden for de seneste seks til syv år har vi foretaget en stærk regulering for at fremme dyrevelfærd og for at fremstå som seriøs sportsgren, og vi er endda lykkedes så godt, at travsport i flere sydeuropæiske lande er begyndt at kigge på os som foregangsland.

Det endelige opgør med fordommene blev for Emma Stolle at forsone sig med sin far.

Derfor ringede hun til ham og forklarede, at hun var blevet meget klogere, og at hun nu, hvor hun ikke længere troede på fordommene, så ham i et andet lys.

Året efter vandt Emma sit første travløb med en hest, som hun havde købt sammen med sin far. Og tidligere i år opsagde hun sin adresse uden for Berlin for at flytte sine nu 30 travheste ind på en gård ved Løgumkloster.

En mission i Sønderjylland

Interessen for travsporten i Tyskland har ifølge Emma Stolle været faldende i endnu højere grad end i Danmark.

For at udvikle travsporten er hun derfor sammen med sin kæreste Björn Spangenberg, som er en kendt og anerkendt travtræner i Tyskland, flyttet over grænsen til Løgumkloster, hvor ejendommen Granlygård fremover skal være center for træning og avl af travheste.

- Hvis du havde fortalt mig for fire år siden, da jeg begyndte at dyrke travsport igen, at jeg i dag ville bo på en gård i Danmark med 30 væddeløbsheste, så ville jeg have grinet, for det havde jeg aldrig troet på, siger Emma Stolle.

Placeringen i Sønderjylland er god, mener hun, for selvom travbanen i Billund er lukket, køres der løb på syv væddeløbsbaner i Danmark og på baner i Sverige.

Emma håber, at deres tilstedeværelse kan være med til at udbrede kendskabet til travsporten i Danmark, men hendes vigtigste formål er stadig at udrydde fordomme. For så længe de lever blandt befolkningen, mener Emma, at travsportens overlevelse er i fare.

- Det, man nogle gange hører, er simpelthen ikke virkelighed. I enhver sport er der sorte får, og i travløb er der helt sikkert folk, som er med til at opretholde det dårlige ry, men med vores heste på Granlygård giver vi hestene det bedste liv, understreger Emma Stolle og tilføjer, at hestene endda lever under bedre forhold end hende og Björn.

- Kun ved at behandle hestene som atleter kan vi forvente præstationer på højeste niveau, siger Emma og håber, at hun for hvert løb kan være et modsvar til dem, der stadig måtte have fordomme om travsport.

Hvad angår hendes far støtter han opdrættet på Granlygård økonomisk, men med årene er rollerne byttet om. Hvis Björn foreslår at sælge de heste, der ikke leverer gode resultater til væddeløbene, er det nu Emmas far, som gerne vil beholde dem.