Guldhornene vender tilbage til Tønder - og bliver der

I dag åbner Museum Sønderjylland en ny udstilling, hvor man kan se en kopi af guldhornene, et af de største arkæologiske fund i danmarkshistorien.

Guldhornene er gaven til museet, der har alt, virkelig alt.

Det er Janni Spies, der er den glade giver, og fra i morgen kan de ses i Tønder. Syv kilo slagent guld og kilometervis af historie. Og museumsfolkene er begejstrede.

- Vi fortæller historie gennem genstande, og guldhornene er pragtstykker, helt enestående, og nu kan vi vise dem få kilometer fra, hvor de blev fundet, fortæller museumsdirektør Axel Johnsen.

Guldhornene blev fundet i 1639 og 1734 respektive nær Gallehus ved Tønder. Allerede dengang var danefæ et begreb, og hornene blev givet til kongen.

Video: Se præsentationen af Guldhornene, da de første gang ankom til Museum Sønderjylland tilbage i februar.

Et gudeoffer

Eksperter mener, at de er støbt et sted i norden i jernalderen ca. 400 - 800 år efter år 0. På det tidspunkt var verden ramt af en lang periode med dårligt vejr, så ofringen af guldhornene var et forsøg på at formilde guderne.

Hvorom alting er, så greb 1800 tallets stormende nationalromantiske strømninger guldhornene som et symbol. Adam Oehlenschläger skrev i 1802 et digt om guldhornene. 

Fyldt med jord og storm, natur og mytologi, plove og skove er det blevet et af Adam Oehlenschlägers mest kendte digte eller måske periodens mest kendte til skrækblandet fryd for gymnasieelever lige siden.

Digtet er skrevet kort tid efter, at guldhornene, de rigtige, var blevet stjålet fra Nationalmuseet. Tyven var en københavnsk guldsmed, der smeltede hornene for at bruge de syv kilo guld til sin egen forretning. 

Rejsekongens gave

Siden er der lavet forskellige forsøg på at genskabe hornene. Senest i 1970 hvor rejsekongen Simon Spies bekostede en rekonstruktion.

Rekonstruktion blev forestået af den legendariske rigsantikvar P.V.Glob, og den seneste videnskabelige viden blev lagt til grund.

Blandt andet mente eksperter, at hornene måtte krumme to gange som et rigtigt kohorn. Det havde man jo ikke kunnet se på de tegninger, der lå til grund for tidligere kopier.

Ole Worms tegning af de gamle guldhorn.
Ole Worms tegning af de gamle guldhorn.
Foto: Museum Sønderjylland


Simon Spies var ikke just kendt for små armbevægelser, så han fik ved samme lejlighed lavet en kopi af de to horn til sit kontor. Det er de kopier, hans enke, Janni Spies, nu har skænket Museum Sønderjylland til evig arv og eje.

Til al overflod blev Nationalmuseets kopi stjålet i 2007, da de var udlånt til Kongernes Jelling. Denne gang blev hornene dog hurtigt fundet igen.

Tyvene var nogle lokale småkriminelle, der formodentlig ikke har haft nogen anelse om det ramaskrig, tyveriet udløste.

Der er åbningsreception i dag for særligt inviterede, og i morgen kan alle gå ind og se den storslåede gave.


Gaven til museet der har alt.
Gaven til museet der har alt.
Foto: Lene Esthave