Han burde smile, men hans mundvige peger nedad.
Formanden for Brede Å Lystfiskerforening, Johannes Christensen, har ellers succes.
Ved en slyngning i Brede Å har lystfiskerforeningen lavet et stryg med gydeplads for laks, som allerede har kvitteret med at udklække masser af nye laks.
- Det er skønt at se, at vores arbejde har båret frugt, siger han.
Lystfiskerforeningen sætter 20.000 lakseyngel ud i åen hvert år.
Den reguleringstilladelse, vi har fået, gør det meget svært for os at holde skarverne væk
Meningsløs tilladelse
Lystfiskerforeningen har netop af Naturstyrelsen fået tilladelse til regulering af skarver i Brede Å. Skarven som gerne mæsker sig i åens laks. Og det er den tilladelse, der får formandens mundvige til at pege nedad.
- Tilladelsen er meningsløs, siger han.
Lystfiskerforeningen er utilfreds, fordi man kun må regulere (skyde, red.) to skarver per dag per lodsejer-ejendom og i alt 30 per måned i april og maj langs Brede Å.
Fremgang truet
- Vi var ellers parate til sammen med lokale jægere at gøre en indsats for at holde skarverne væk fra åen, så vi kan sikre vores fremgang for laksen, som vi i årevis har knoklet for, siger Johannes Christensen, formand for Brede Å Lystfiskerforening.
- Men de rammer, vi har fået i vores reguleringstilladelse, gør det meget svært for os at holde skarverne væk.
Han peger på, at reglerne betyder, at foreningen hele tiden skal sørge for en række aftaler med lodsejere og jægere. Det betyder, at der bliver skudt færre - og dermed ikke får skræmt skarven væk.
En klog fugl
Skarven er blevet et tiltagende problem. For fuglen, der ellers holder til ved kysten eller ved søer, har lært, at der er lækre fisk længere oppe i å-systemerne som Brede Å og Varde Å.
- Vi har de skarver, der trækker op fra kysten og snupper en laks eller to, men skarven er en klog fugl, så nu har vi skarver, der bliver i området og dagligt fanger fisk her, fortæller lystfiskerformanden.
Nej til at skyde flere
Fuglenes Venner, Dansk Ornitologisk Forening, vil måske nok være med til at se på ændrede regler for skydning af skarven, men...
- Vi læner os op af Naturstyrelsens vurdering af to skarver per dag per lodsejendom langs åen. Vi ønsker ikke, at det tal sættes op. Skarven er ikke en fugl, som man bare skal skyde løs på. Der er små 40.000 par (ifølge DOF er senest opgjorte tal 38.000 par, red.), og det er ikke en stor bestand, siger Jan Ravnborg fra DOF Sønderjylland.
Fru Nielsens foderbræt
Han forstår godt lystfiskernes frustrationer, når de udsætter masser af fiskeyngel, som derefter bliver fanget og spist af skarver i stedet for at blive fanget og spist af lystfiskerne selv.
- Men det er jo lidt, som når "fru Nielsen" ligger melorme ud på foderbrættet til mejserne. Må spurvehøgen så ikke spise mejserne, spørger han og viser med et skuldertræk, at det kan man i hvert fald ikke forhindre.
Spiser truet fisk
Forståelsen er dog større, når det gælder den totalfredede og udryddelsestruede snæbel, der kun findes i nogle få sønderjyske vandløb. Skarven kan altså være med til at gå ondt værre for den meget lille og dermed sarte bestand af snæbel.
Johannes Christensen efterlyser derfor nu ændrede regler, der tillader jægere at skyde det tilladte antal skarver fra ét sted i stedet for skyde to på en ejendom og derefter gå videre til næste ejendom og prøve at skyde to der også - og så videre.
- Vi ved, hvor skarven er og kan skyde den dér uden at forstyrre dyrelivet mange andre steder langs åen, siger Johannes Christensen.
Nu bliver det politisk
Sammen med Danmarks Sportsfiskerforbund henvende de sig nu til miljøministeren for at få ændret reglerne.
Det er Miljøstyrelsen, der udstikker rammerne for reguleringstilladelserne, og Naturstyrelsen, der lokalt vurderer mulighederne og tildeler de konkrete tilladelser.
