- Det kan ses. Tydeligt. Se bare her, siger Johanne Bornemann Mogensen, som er den ene af to konservatorer fra Nationalmuseet i København.
De er taget til Løgumkloster for at restaurere tre vægmalerier af Kræsten Iversen i Krygers sal i Løgumkloster Forsamlingshus.
De havde nærmest en grågullig hinde
Johanne hiver sin computerfrem og peger på et billede.
- Du kan se forskellen på før og nu. Det mørke felt er før vores rengøring. Det lyse felt er efter, siger hun.
Grågule af tobak
Kræsten Iversens tre vægmalerier har været udsat for lidt af hvert gennem de cirka 70 år, de har prydet væggene.
- Især har tobaksrøg været hårde ved billederne. Så da vi så dem, kunne vi se, at de havde nærmest en grågullig hinde, siger Johann Bornemann Mogensen.
- De var møgbeskidte. Simpelthen, siger den anden konservator Anja Liss Petersen.
Vægmalerierne:
Hans Krygers Saga, 1953 - 200 x 206 cm
Sønderjylland i tiden 1864-1920, 1953 - 200 x 300 cm.
Forår ved Klosterkirken, 1953 - 200 x 300 cm.
Olie på lærred, påsat på væggene
Lærredet gennemhullet
Det grove arbejde er gjort, og de to er ved at lægge sidste hånd på værket.
Det foregår med fine pensler, vatpinde og bittesmå spartler, selvom vægmalerierne er store. 2 x 3 meter for de to største.
For billederne skal bearbejdes så lidt som muligt. Johanne Bornemann Mogensen står med en lillebitte spartel og lidt kit, som hun putter på små dele af maleriet. For det første maleri Kræsten Iversen malede til forsamlingshuset, 'Sønderjylland i tiden', har ikke været limet godt nok til væggen fra starten af.
- Så nogen - Kræsten Iversen eller andre - har perforereret lærredet flere steder og puttet lim ind. Så det reparerer vi nu, siger hun.
Indflydelsesrig kunstner
Kræsten Iversen var en indflydelsesrig kunstner i første halvdel af 1900-tallet, og hans vægmalerier i Løgumkloster Forsamlingshus er et godt eksempel på både kunstnerens virke og hans samtids store ambitioner for kunst i de offentlige bygninger rundt om i landet.
Kilde: Ny Carlsbergfondet
Sjusk!
Heller ikke lærredet er skåret særligt nøjagtigt til rammen.
- Måske skulle han lige finde ud af det her, for sådan er det ikke med de to andre vægmalerier, siger konservatoren.
Med arbejdet sker det samme hver gang for konservatorerne. De får et forhold til de kunstneriske værker og kommer til at holde af dem. Anja Liss Petersen er især blevet glad for Kræsten Iversens farvevalg.
- Og nu er farverne jo kommet frem igen. Det er dejligt at se, siger hun.
Det er Ny Carlsbergfondet, der i sin tid betalte for vægmalerierne. Og det er med fondets økonomiske støtte, at de nu bliver restaureret.
Historien bag værkerne:
Året er 1943. Løgumkloster Forsamlingshus henvender sig til bestyrelsen for Ny Carlsbergfondet med ”en Bøn om, at De træder hjælpende til med Malerier eller lign.,” som der står skrevet i det historiske brev. Forsamlingshuset var netop blevet ombygget.
Ønsket fra Løgumkloster Forsamlingshus blev imødekommet, og kunstneren Kræsten Iversen blev sat på opgaven. Foruden at være professor på kunstakademiet i København var Iversen også en respekteret maler, der udførte flere store udsmykningsopgaver. Han var blandt andet fadder til loftsmalerier på Christiansborg Slot og altertavler og glasmalerier i en række danske kirker.
Kræsten Iversen var særligt optaget af sine nøje udvalgte farvers samspil og dynamik, mens hans formsprog ligger undersøgende mellem naturalisme og abstraktion.
Det blev en lang proces, før malerierne kunne indvies. Kræsten Iversen arbejdede i årevis, og udsmykningen ændrede karakter flere gange undervejs. Først 10 år efter Ny Carlsbergfondet modtog ansøgningen, var malerierne klar til offentligt skue.
I et brev til fondet udtrykker forsamlingshusets formand sin glæde over malerierne således: ”Billederne supplerer hinanden fortræffeligt med deres historiske motiver i vidunderlige farver, udført af en saa betydelig og inspireret kunstner.”
Kilde: Ny Carlsbergfondet
