Nu skal det være slut med blyforurenet drikkevand

Tønder laver nu en plan for, hvordan byen slipper af med blyforurenet drikkevand.

Nogle steder i Tønder er drikkevandet blyforurenet.
Forureningskilden er bly i stikledninger og blyholdige installationer i ældre huse.

Det kan på længere sigt være sundhedsfarligt at drikke vandet, og embedslægen anbefaler derfor, at man drikker mindst muligt af vandet - og at børn, gravide og ammende kvinder helt skal lade være med at drikke det blyforurenede vand.

Kommunen har advaret børneinstitutioner, SFO og skoler i området.

Tønders forsyningsselskab vil nu gå igang med at udskifte blyledningerne.