Rømø-Sild færgen er gået på grund

Klokken cirka 10.40 i formiddag løb Rømø-Sild Færgen på grund 10 minutter fra Havneby.

Det var afgangen kl. 10.30, der 10 minutter efter afgang fra Havnebyløb på grund. Færgen kommer først fri når det bliver højvande ved 15 tiden i eftermiddag.

- Vi har fået noget at spise og noget at drikke, så det er sådan set fint nok. Men det bliver ikke til noget Sildtur i denne omgang, og vores gæster fra Schweitz er noget skuffede fortæller Henrik Szkopek, der er passager på færgen.

Når færgen kommer fri, returnerer den til Rømø for at se, om den har taget skade af den ublide landing. Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra rederiet.