Besparelserne kommer især til at ramme børn og ældre, advarer flere eksperter.
De stigende energipriser og inflationen har ikke kun konsekvenser for private husholdninger.
De har også sat kommunerne "under et ganske stort pres", og derfor skal danskerne i den kommende tid forvente besparelser. Sådan lyder det fra flere eksperter, TV 2 har talt med.
- Det står ret slemt til. Kommunerne er mere pressede nu, end de har været i mange år, siger Kurt Houlberg, der er professor i statskundskab ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).
Besparelser rammer børn og ældre
Sparekniven kommer især til at ramme de store velfærdsområder såsom daginstitutioner, skoler og ældrepleje.
Alene af den grund at der her er flest penge at hente.
- Skal man spare penge, er det nødvendigt at spare der, hvor man bruger de store beløb, og det er de store velfærdsområder som ældreområdet, skoler og børnehaver, siger Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring og forsker ved Aalborg University Business School på Aalborg Universitet.
Og spare penge, det skal kommunerne i en tid, hvor priserne stiger.
For selvom mange af dem har penge nok på kistebunden, skal de overholde budgetloven – en lov der skal sikre, at samfundet ikke bruger for mange penge, så der kommer yderligere blus på inflationen.
Budgetloven blev vedtaget i 2012 for at Danmark kunne leve op til EU’s finanspagt i kølvandet på den verdensomspændende finanskrise. Med den styrer Folketinget, hvor mange penge kommunerne samlet set kan bruge på velfærd.
- Langt de fleste kommuner har rigtig mange penge på kistebunden. Men hvis en kommune vil tage fra kassebeholdningen, kræver det, at en anden kommune bruger færre penge. Det betyder i praksis, at mange kommuner skal spare – ikke fordi de ikke har pengene, men fordi de ikke må bruge de penge, de har, siger professor Kurt Houlberg.
Og hvis kommunerne bryder de rammer, kan det koste dem dyrt.
Risikerer bøder for milliarder af kroner
Det forklarer Arne Ullum, der er ansvarshavende chefredaktør for nichemediet NB Økonomi og har beskæftiget sig med kommunernes økonomi gennem mange år.
- Kommunerne har sådan set 50 milliarder kroner i kassen, så de kunne sagtens lade være at spare, hvis de kunne få lov af regeringen, siger han.
- Men hvis kommunerne ikke gennemfører de besparelser, der skal til for at overholde budgetloven, risikerer de en bøde på op til tre milliarder kroner fra regeringen. Derfor er det alle kommuner, der skal spare, og det er i høj grad de velhavende kommuner.
Borgerne må affinde sig med, at der de kommende år skal findes flere og mere langsigtede besparelser sammenlignet med de mere akutte besparelser, kommunerne forsøger at finde nu.
For der er snart ikke mere kød på benet at gnave af, mener chefredaktøren.
- Det er en optrapning efter mange års besparelser, og det er derfor, at man kommer ind, hvor borgerne også opfatter, at det gør rigtig, rigtig ondt mange steder, siger Arne Ullum.
- Det er ligesom i privatøkonomien: Hvis du har skullet spare i fem år og bliver arbejdsløs, så er der ikke så meget mere at spare af.
