Antallet af sager om digitale seksuelle krænkelser mod børn og unge vokser.
Det bekræfter landets politikredse, mens Børns Vilkår fortæller, at man i 2018 fik omkring 400 henvendelser omkring den digitale form for børnelokning. Det er en ottedobling i forhold til 2013.
Problemet er steget så meget, at politikere og organisationer nu efterlyser handling. Blandt andet vil Børns Vilkår og Red Barnet have større fokus på krænkelserne.
- Vi har et behov for, at de fagpersoner, som arbejder med børn, altså lærere og pædagoger, får noget meruddannelse og bliver dygtigere til at tale med børn om, hvad færdselsreglerne er på internettet, og hvad man skal være meget opmærksom på og varsom med, siger Johanne Schmidt-Nielsen, Red Barnets generalsekretær.
Miriam Michaelsen, der er advokat og partner i Njord Law Firm, og som har ført flere sager for personer, der er blevet krænket digitalt, siger, at man skal forstå, at den digitale verden ikke er et parallelunivers.
Man skal håndtere, hvad der foregår derinde på samme måde, som man vil gøre i den fysiske verden.
- Det synliggør et stort behov for et synligt og aktivt politi. Også på de digitale platforme. Og det kommer til at kræve nogle andre remedier og nogle andre ressourcer, end dem man har nu, siger Miriam Michaelsen.
Ny sag om grooming
Grooming, som det kaldes, når en voksen opbygger et tillidsforhold til et barn for at kunne begå et overgreb senere, er igen blevet aktuelt.
Det er sket, efter en 22-årig mand fra Varde-området er sigtet i en sag om seksuel afpresning, blufærdighedskrænkelse, voldtægt og anden kønslig omgang end samleje af op mod 100 piger i alderen 12 til 18 år. Manden har været varetægtsfængslet siden april.
Ifølge anklageskriftet, som TV 2 har fået aktindsigt i, har manden via de sociale medier Snapchat og Yubo eksempelvis truet piger med at ville offentliggøre billeder af dem og i et enkelt tilfælde slå vedkommendes mor ihjel, hvis de ikke sendte flere billeder.
- … Hvis du går med på en aftale, kommer det ikke ud. Men hvis du sletter mig, lægger jeg alt ud. Er der forstået, har vi en aftale? Skriver han blandt andet til en pige, efter han har forsøgt at presse hende til at tage flere billeder af sig selv.
Ordlyden af truslen går igen overfor flere af pigerne, fremgår det af anklageskriftet.
Det begynder venskabeligt
Per Frandsen er psykolog hos Red barnet, og han ser flere og flere grooming-sager. Han fortæller, at internettet gør, at man kan udgive sig for at være en anden, og at den første dialog mellem den unge og den voksne oftest begynder helt uskyldigt. Det er en venskabelig fase, hvor den voksne eksempelvis kan skrive, at ”jeg vil være din ven” til barnet.
Så kommer det, som Per Frandsen kalder ”den eneste ene”-fase. Her giver den voksne udtryk for, at ingen andre end barnet betyder noget for ham, og at det kun er de to. Et tillidsbånd opstår.
Og så er vejen banet for, at den voksne manipulerer barnet, og der kan sendes billeder af sted. Først når det er for sent, afslører den voksne sig, og så begynder de hårde trusler.
- Nu kan det være svært for barnet at komme ud af det, hvis man ikke ved, hvilken voksen man skal gå til. Barnet bliver bange for, at det bliver værre, hvis man siger det, og bange for, hvordan deres forældre reagerer. Børn kan føle skyld over, at man måske var med til at sende et billede, og man har ikke nødvendigvis overblik over, at man er blevet manipuleret med, siger Per Frandsen.
Vil validere alderen
For at børn og unge kan færdes mere sikkert på sociale medier, åbner SF’s retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, op for, at man skal begynde at kigge på, hvordan ”vi får lukket de huller, der er, hvor de mennesker, som forsøger at groome børn, færdes.”
- Og der kan man overveje at skulle validere sin alder med NemID på de steder på nettet, hvor børn og unge er. Det er faktisk en mulighed, der eksisterer. Men jeg vil også understrege, at vi aldrig 100 procent kan lukke alle huller, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.
Radikale Venstres retsordfører, Kristian Heegaard, foreslår derimod, at man kigger mod Sverige og Norge, hvor der i straffeloven er blevet indskrevet en særlig grooming-bestemmelse.
- Jeg vil spørge justitsministeren, om vi ikke skal undersøge det nærmere og se, hvilke fordele og ulemper der er ved, at man i Sverige og Norge har konkret lovgivning på området. Og så kan vi tage det bedste af det og føre til Danmark, så vi i hvert fald kan få opdateret straffeloven og ført den ind i en digital tidsalder, siger Kristian Heegaard.
