Flere og flere unge mistrives: - Jeg brød fuldstændig sammen

21-årige Niels-Christian Nygaard fra Esbjerg blev færdig med HHX i 2022.
Af Ann-Sophie Holm
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Højt tempo og fokus på præstation er med til at skabe øget mistrivsel blandt unge. Niels-Christian Nygaard fra Esbjerg oplevede det på egen krop.

Da 21-årige Niels-Christian Nygaard i september blev handelsstudent fra uddannelsesinstitutionen Rybners i Esbjerg, skete det et par måneder senere end klassekammeraterne.

For vejen til huen på hovedet havde en del flere bump og blev væsentligt hårdere, end Niels-Christian Nygaard havde regnet med, da han satte sig på skolebænken godt tre år tidligere.

- Det er en ret sløret tid for mig, forklarer han.

Det her er Niels-Christians Nygaards historie, som han husker den. For noget af især den sidste del af tiden på uddannelsen står ikke helt knivskarpt i hans erindring.

I 3. g blev han ramt af stress og angstanfald. Og han meldte sig dermed ufrivilligt ind i den stadigt større gruppe af unge, der mistrives.

For Niels-Christian Nygaard viste de første tegn sig i løbet af det tredje og sidste år på skolen.

- Det startede med søvnmangel. Jeg havde en masse tanker, som jeg ikke kunne stoppe. Jeg tænkte, at jeg aldrig blev færdig, at jeg var langt bagud og at jeg nok bare var en belastning for dem, der var tæt på mig, fortæller Niels-Christian Nygaard.

Allerede dengang forstod han, at hans fysiske symptomer ikke var et godt tegn, men han forsøgte at slå det hen.

- Jeg tænkte, at det nok skulle løse sig, at det nok bare var en kort periode, husker han.

Det går den forkerte vej med trivslen blandt unge

Undersøgelse efter undersøgelse har vist, at det går den forkerte vej med trivslen og den mentale sundhed blandt unge i Danmark.

I denne uge udkom Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet med bogen ’Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering’.

Forskningen baserer sig på en række dybdeinterviews med unge i mistrivsel og en analyse blandt godt 2.000 unge i alderen 16-25 år.

Næsten halvdelen - 44 procent - af de adspurgte svarede, at de oplever en grad af mistrivsel.

Forskningen viser også, at årsagerne til mange unges mistrivsel ikke skal findes hos de unge selv, men udspringer af rammerne for ungdomslivet.

- De unge fortæller, at de ser og oplever et øget tempo og et øget fokus på præstation i deres liv. I skolen, i fritidslivet, på de sociale medier. Hele vejen rundt om deres liv er der et forhøjet fokus på, at alting går hurtigt, at man skal nå meget og at de skal præstere og være på bestemte måder i mange sammenhænge, siger Noemi Katznelson, der er professor ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet og en af forskerne bag undersøgelsen.

Den nye undersøgelse peger i samme retning, som en lang række tidligere undersøgelser. Blandt andet 'Den nationale sundhedsprofil', som udkommer hvert fjerde år, og er den største undersøgelse af danskernes helbred og sundhed.

Den seneste udgave fra foråret viste blandt andet, at andelen af danskere, der havde en lav score på den mentale helbredsskala, var steget i alle aldersgrupper og blandt både kvinder og mænd. Værst stod det til blandt unge.

Dårligt mentalt helbred hos mænd

Grafen viser andelen af mænd, der havde en lav score på den mentale helbredsskala.

Brød fuldstændig sammen

For Niels-Christian Nygaard fra Esbjerg udviklede de mange nætter med meget lidt eller slet ingen søvn sig til, at han en dag, hvor han var alene hjemme, fik et angstanfald.

- Jeg brød fuldstændig sammen. Jeg var svimmel og kunne ikke bevæge mig. Vejrtrækningen var helt gal og hjertet kørte bare derudaf, fortæller han om episoden.

Med hjælp fra gode bekendte blev han kørt til psykiatrisk skadestue i Esbjerg, hvor han fik hjælp.

- Det kom som en overraskelse. Jeg har aldrig oplevet pres hjemmefra i forhold til karakterer, og jeg har aldrig haft problemer med vennegrupper. Jeg tænkte, at så svag er jeg ikke, at jeg bliver slået ud af det, fortæller Niels-Christian Nygaard.

Han har svært ved at sætte ord på, hvad der helt præcist udløste tankemylder og angstanfald.

- Jeg lyttede måske ikke nok til mig selv. Jeg følte hele tiden, at jeg var bagud i forhold til mine venner, forklarer han.

Et stort og omfattende problem

Noemi Katznelson, der står bag den nyeste forskning, tøver ikke med at kalde problemet omkring de unges mistrivsel for 'stort' og 'omfattende'.

- Jeg tænker, at vi først er i starten af at forstå, hvad det er, vi står med her. Det handler om, at vores liv og rammerne for vores liv - unge og voksne - faktisk er skruet sammen på nogle måder, hvor vi faktisk ikke kan følge med længere, siger Noemi Katznelson og uddyber:

- Der er for højt tempo og for meget, vi skal præstere, levere og gøre hele tiden, og det kan vi faktisk ikke rigtig holde til, siger Noemi Katznelson.

Unge og mistrivsel

Forskerne på Center for Ungdomsforskning peger på tre faktorer, der tilsammen udgør årsagen til, at flere unge mistrives.

Højt tempo på alle livsarenaer og særligt i uddannelsessystemet

For ensidigt fokus på præstation

Presset vendes indad og løsninger søges i tilpasning af psyken

Kilde: Bogen ’Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering’, Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet

Hun mener, at der skal politisk handling til nu og sammenligner udfordringerne med de unges mistrivsel med klimakrisen, det er en kompleks problemstilling og der skal drejes på mange hjul.

Men hvis der ikke bliver gjort noget ved problemet, vil flere unge mistrives, og de, der allerede har det svært, bliver tabt, lyder hendes advarsel.

- Min opfordring til politikerne er: Lad os stoppe med at snakke om, hvor synd det er for de unge eller hvor meget, de skulle tage sig sammen. Det, vi skal gøre, er, at vi skal kigge på rammerne omkring ungdomslivet og så skal politikerne tage det her seriøst på et andet niveau, mener hun.

- Mine venner vil mig det godt

Niels-Christian Nygaard kom igennem forløbet med støtte fra sin mor og gode kammerater, der alle bakkede ham op.

- Mine tætte kammerater blev der, og det er jeg taknemmelig for. Jeg ved, hvem der er mine venner, og at de vil mig det godt, siger Niels-Christian Nygaard.

Og så havde han stor hjælp fra en studievejleder på uddannelsen. Hun hjalp ham med at få ro på og få udskudt de afsluttende eksamener.

- Jeg kan ikke sige, om jeg vil blive slået ud af det igen, men jeg tror det ikke. Nu har jeg erfaringer og værktøjer, der kan hjælpe på det, fortæller Niels-Christian Nygaard.

Han opfordrer andre unge til at tage sig tid til at træffe de gode beslutninger for dem selv. Selv bruger han nu sin tid på et fuldtidsjob.

- Lige nu har jeg et job, jeg er taknemmelig for. Jeg sparer penge op og får lidt kompetencer, og måske vil jeg læse videre om et år eller to, fortæller Niels-Christian Nygaard.

Torsdag fra klokken 15 til 19.30 afholder TV 2 debat på Rybners Gymnasium i Esbjerg, hvor samtlige partier deltager. Debatten har fokus på unge vælgere. Følg med på TV SYD, TV 2, TV 2 NEWS og TV2.DK dagen igennem. Se hele sendeplanen her.

Foreningsliv havde ikke det rette tilbud til børn med særlige behov - derfor lavede mor ét selv

En glad elev hos 'Korallerne' har vendt sit armbånd til grøn og viser dermed, at hun er klar til undervisning. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD
Udgivet

Michelle Holm Lorentsen har skabt et svømmehold for børn med autisme. Autismeforeningen er glad for initiativet, men mener samtidig, det er vigtigt, at børn med autisme lærer at indgå i relationer med børn uden autisme.

Vanddampen stiger fra vandoverfladen, og der er lyde af plask fra bassinet samt børnelatter.

Det er mandag, og klokken har passeret 18:15. Det er tid til, at svømmeholdet ’Korallerne’ hopper i vandet i Vorbasse Svømmehal.

Første elev træder varsomt ud med tæerne og siger til de andre:

- Vandet er okay varmt.

Man skal ikke isolere dem, for de skal lære at navigere i det at være sammen med andre

Anja Hansen, formand, Autismeforeningen Kreds Sydvestjylland

De to andre elever samt deres to lærere følger trop. Svømmeholdet ’Korallerne’ er nemlig ikke som de fleste andre svømmehold, da de er et mindre svømmehold med fokus på inklusion og trygge rammer for autister.

’Korallerne’ blev dannet i 2021, efter at svømmelærer Michelle Holm Lorentsens egen datter blev diagnosticeret med autisme året forinden. I 2023 blev hendes anden datter også diagnosticeret med autisme.

Korallerne

· Stiftet i 2021 af Michelle Holm Lorentsen

· ’Korallerne’ består af tre elever med behov for særlig støtte

· Aldersrammen på holdet er 6-15 år

· Der er maksimalt plads til seks på holdet

· Udstyret på holdet bliver doneret gennem fonde

· De har undervisning en gang om ugen i Vorbasse Svømmehal

· Holdet er stiftet i samarbejde med Billund Kommune, Parasport Danmark og DGI Sydvest

Michelle Holm Lorentsen vil gerne hjælpe andre, der har haft det ligeså svært som datteren i foreningslivet.

- Hvis jeg gerne vil have, at andre skal gøre noget, så livet bliver bedre for autister, så bliver jeg også selv nødt til at gøre noget for autister, forklarer hun. 

Børn med særlige behov kræver struktur

Hos ’Korallerne’ er der brug for særlige hensyn, for at undervisningen kan fungere. Eleverne får et armbånd, der kan vendes. Den ene side er grøn, og den anden er rød.

Den grønne farve signalerer, at eleven er klar til undervisning, mens at den røde indikerer, at der er brug for en pause fra undervisningen.

Hvis de sidder 20 børn i en klasse, og 19 af eleverne går til sport, så har den sidste, da også et behov for at sige; ’Jeg går faktisk også til noget’

Michelle Holm Lorentsen, svømmelærer

Musikken i svømmehallen er slukket, så der er ro for eleverne til at fokusere. Holdet har eget udstyr. Svømmeplader og dykkerstave har ikke slid på sig, da det kan være et forstyrrende element for eleverne.

Michelle Holm Lorentsen forklarer, at undervisningsformen ofte er ret ens, da det for mange af eleverne giver trygge rammer at vide, hvad de skal igennem i løbet af undervisningen.

Der bliver pustet balloner op som opvarmning til svømmeundervisningen. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

Undervisningen begynder som regel med, at børnene puster i balloner for at træne vejrtrækningsevnen og slutter ofte af med, at børnene svarer på, hvad der er gået godt i dag.

Michelle Holm Lorentsen fortæller, at hun har et stort fokus på sit sprogbrug. Alt skal nemlig forklares meget bogstaveligt, da autister kan have sværere ved at forstå ironi og sarkasme.

Autisme

· Autisme er en medfødt udviklingsforstyrrelse

· Personer med autisme har ofte en anderledes måde at opleve verdenen og relationer på

· Autisme bliver som regel opdaget inden for barnets første par leveår

· Der findes flere forskellige former for autisme heriblandt infantil autisme, atypisk autisme og Aspergers syndrom

· Ifølge Socialstyrelsen har 0.77 procent af befolkningen i Danmark en autisme-diagnose. Tallet er 1.67 procent for børn under 17

Kilde: bedrepsykiatri.dk

Michelle Holm Lorentsens datter, Julie Lorentsen, er selv med til undervisningen som hjælpelærer. Hun forklarer, at undervisningsformen gør det nemmere at koncentrere sig.

- Jeg kan godt lide, at der ikke er så meget larm. Hvis der er larm, er det svært at fokusere på det, som du skal fokusere på, fortæller Julie Lorentsen.

Fællesskab i individsport

Michelle Holm Lorentsens egne døtre havde svært ved at interagere i fællesskaber i andre holdsport. Det vakte interessen for svømning, hvor det er ens egen præstation, der er i fokus.

Jeg er større tilhænger af, at man inkluderer dem i større fællesskaber og motionstilbud. De kan lære rigtig meget af børn uden autisme

Anja Hansen, formand for Autismeforeningen Kreds Sydvestjylland

Selvom svømning er en individsport, mener Michelle Holm Lorentsen stadig, at fællesskabsfølelsen kan have en stor rolle.

  - Hvis de sidder 20 børn i en klasse, og 19 af eleverne går til sport, så har den sidste, da også et behov for at sige; ’Jeg går faktisk også til noget’, fordi alle mennesker vil gerne være med i en form for fællesskab, forklarer hun.

Denne holdning deler Mette Christiansen, der er mor til en af pigerne på holdet.

 - For min datter betyder det, at hun har en fritidsaktivitet, som hun har mulighed for at gå til. Hun har overskud efter svømning og får faktisk også lært noget svømning, så det betyder rigtig meget for os, forklarer Mette Christiansen.

Mette Christiansen er glad for, at hendes datter har fundet et fællesskab i 'Korallerne'. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

Mette Christiansen datter har tidligere været en del af andre svømmehold, men har måttet opgive, da der har været for meget larm og for mange børn. Hun forklarer, at hendes barn nu er fyldt op med energi i stedet for at være brugt helt op.

 - Hun har fået venner og glæder sig til hver evig mandag, fortæller hun.

Autister skal også indgå i større fællesskaber

Autismeforeningen Kreds Sydvestjyllands formand, Anja Hansen, er også glad for initiativet, men mener samtidig, at det er vigtigt, at børn med autisme også lærer at indgå i relationer med børn uden autisme.

 - Jeg synes, at det er rigtig godt, at der er sådan et hold, hvis de børn har behov for det. Men jeg er større tilhænger af, at man inkluderer dem i større fællesskaber og motionstilbud. De kan lære rigtig meget af børn uden autisme, siger Anja Hansen og uddyber:

Michelle Holm Lorentsen håber, at der vil komme flere fællesskaber som 'Korallerne' i fremtiden. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

- Jeg synes, at de små hold er et godt sted at starte, men man skal også bevæge sig videre, når de trives med at være en del af dét fællesskab. Man skal ikke isolere dem, for de skal lære at navigere i det at være sammen med andre, forklarer hun.

Tilbage i svømmehallen hos Michelle Holm Lorentsen har hun et håb om, at flere kan blive inspireret af hendes initiativ, så flere børn med autisme i fremtiden kan finde et trygt fællesskab at udfolde sig i.

 - Der er jo nogle, som skal være de første. Der er nogle, der er nødt til at gøre noget, siger Michelle Holm Lorentsen.

Grænseforeningen sløjfer slogan - formand vil tilbage til kerneopgave

Mirco Reimer-Elster blev valgt som formand for Grænseforeningen i april 2024. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Udgivet

Fra årsskiftet er sloganet ’For en åben danskhed’ fortid i Grænseforeningen. Det sker som et led i en kommende strategi.

Siden 2007 har Grænseforeningen haft sloganet ’For en åben danskhed’, men fra 1. januar 2025 bliver det sløjfet.

Det skriver Grænseforeningen i en pressemeddelelse.

- Det er bestyrelsens klare holdning, at det er på allerhøjeste tid at skrotte sloganet og vende opmærksomheden mod kerneopgaven. Sloganet har bidraget til signalforvirring og talt ind i en indenrigspolitisk integrationsdebat i Danmark, som en apolitisk folkeoplysende organisation som Grænseforeningen ikke bør blande sig i. Tværtimod skal vi bruge alle vores ressourcer på at støtte danskheden i grænselandet - særligt i Sydslesvig - og bedrive folkeoplysning for at udbrede kendskabet til grænselandets forhold, udtaler formand Mirco Reimer-Elster i pressemeddelelsen.

Mirco Reimer-Elster

37 år, bopæl i København

Bachelor i historie, kandidat i amerikanske studier og ph.d. i historie

Født og opvokset i Sydslesvig, skolegang på Hiort Lorenzen Skolen i Slesvig, student fra Duborg-Skolen i Flensborg

Forfatter til »Skønhed og skræk – to generationer på rejse i Tyskland« med Ulla Terkelsen

Gift og far til fire

Beslutningen blev annonceret på et møde for Grænseforeningens lokalforeninger fra hele Danmark i weekenden.

Sløjfningen af sloganet sker som en del af en kommende strategi, som Grænseforeningens bestyrelse skal præsentere i 2025.

Kulturmødeambassadører skrottes

Samtidig bliver Grænseforeningens Kulturmødeambassadører nedlagt. Korpset af unge med mindretalsbaggrund, både fra det dansk-tyske grænseland og andre steder, har siden 2009 oplyst om det dansk-tyske grænseland og trukket paralleller mellem det at vokse op med dansk og tysk sprog i grænselandet og etniske minoriteters situation i Danmark.

- Kulturmødeambassadørerne var en naturlig opfølger til sloganet i sin tid, og derfor nedlægger vi selvfølgelig også dette projekt. Det er ikke Grænseforeningens opgave at promovere bindestregsidentiteter, etniske minoritetsbaggrunde eller agere identitetsplatform. Projektet stod i forvejen med et ben i graven grundet manglende ressourcer og prioritering, men nu får Kulturmødeambassadørprojektet altså sin logiske afslutning sammen med sloganet, lyder det fra Mirco Reimer-Elster.

Grænseforeningen er en folkeoplysende forening, der blev stiftet i 1920, og har som formål at støtte danskheden i grænselandet og udbrede kendskabet til grænselandets forhold.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com