Sundhedsstyrelsens indkøb af to millioner jodtabletter har hverken noget med krigen i Ukraine eller Vladimir Putins atomtrusler at gøre.
Det fastslår Kresten Breddam, sektionsleder ved Sundhedsstyrelsen, over for TV 2.
I en pressemeddelelse sendt ud mandag skriver styrelsen ellers, at ”krigen i Ukraine har vist, at verden er uforudsigelig”, og at man derfor har ”revurderet rammerne for Danmarks jodberedskab”.
Men det må ikke tolkes, som om der en sammenhæng mellem den russiske invasion og jodtabletterne, der er på vej mod Danmark, forklarer Kresten Breddam.
- Det er jo bare et trist sammenfald af omstændigheder, siger han.
Mikroskopisk sandsynlighed
Kresten Breddam benægter dog ikke, at situationen i Ukraine har fået Sundhedsstyrelsen til at genoverveje deres beredskab.
Men det er ikke fordi, at man frygter en nærtstående atomkatastrofe, eller at risikoen for det for dens sags skyld er blevet større, fortæller han.
Hvad skal der til for, at jodtabletterne kommer i anvendelse i befolkningen?
- Det vil være ved uheld i Danmarks nærområde. Det er ikke noget, vi har set før, og det er formentlig aldrig noget, vi kommer til at se. Men fordi der er en lillebitte mikroskopisk sandsynlighed for, at der kunne ske noget på et atomkraftværk tæt på, er vi nødt til at være forberedt.
Så det er mere i forhold til et uheld på et atomkraftværk, end at der skulle lande et atomvåben sendt af Putin?
- Det har intet med det at gøre. Det har kun at gøre med, at vi gerne vil være sikre på, at vi er klar ved et eventuelt uheld i et atomkraftværk tæt på Danmark - også til de hændelser, som er meget usandsynlige.
- Det er ikke noget, vi har set før, og det er formentlig aldrig noget, vi kommer til at se
Atomkraftværk et par timer fra den dansk-tyske grænse
Der findes ingen atomkraftværker i Danmark.
Men det gør der i Tyskland. I byen Brokdorf nordvest for Hamborg findes et for nyligt nedlagt atomkraftværk 105 kilometer fra dansk territorium - og 150 kilometer fra det syd- og sønderjyske.
Ifølge Nils Jakob Knudsen, klinisk lektor og overlæge på Endokronologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital i København, vil radioaktivt jod som regel ikke sprede sig mere end 30 kilometer ved et atomudslip. Det fortæller han til TV 2.
Internationalt anbefales uddeling af jod inden for en afstand på 100-200 kilometer fra et ulykkesramt kernekraftværk - altså i teorien indenfor den afstand, der er fra kraftværket i Brokdorf og til grænsen mellem Sønderjylland og Schleswig-Holstein.
Baseret på konsekvensberegninger
Det er blandt andet med baggrund i Beredskabsstyrelsens prognoser og konsekvensberegninger for risikoen for et radioaktivt udslip, at det nuværende jodlager øges, fortæller Kresten Breddam.
TV 2 ville gerne have haft mulighed for at se, hvilke prognoser og konsekvensberegninger der er tale om, men Beredskabsstyrelsen afviser mandag at kommentere på det.
Jodtabletterne skal bruges til at behandle risikogrupperne, som vurderes til at være børn og unge op til 18 år, udgående sundheds- og beredskabspersonale til og med 40 år samt gravide og ammende.
Den første del af jodtabletterne forventes at blive leveret inden for to til tre måneder.
