De stigende energipriser får nu klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) til at indkalde Folketingets partier til drøftelser.
De skal begynde på tirsdag i næste uge.
- Det er klart, at det er en meget alvorlig situation det her. Vi er heldigvis i Danmark mindre hårdt ramt end mange andre europæiske lande. Men for dem, det rent faktisk influerer, er det en alvorlig situation. Og det er bestemt noget, vi i regeringen tager meget alvorligt, forsikrer ministeren.
100 millioner på finansloven
Omkring en halv million danskere oplever stigende energipriser, der koster en gennemsnitlig familie flere tusinde kroner om året.
Tidligere på ugen viste en prognose fra Danske Bank, at flere danske familier har udsigt til en samlet ekstraregning til opvarmning på 4200 kroner for hele 2022 – svarende til 350 kroner om måneden.
Det er særligt dem, der bruger gas - enten fordi de selv har gasfyr, eller fordi de er tilknyttet et fjernvarmeselskab, der stadig primært bruger gas.
Vi er meget optaget af, at der er selvfølgelig ikke er nogen, der må sidde og fryse i en vinter i Danmark. Sådan et land er vi ikke
På finansloven er der afsat 100 millioner kroner i en såkaldt varmepakke til kommunernes øgede udgifter. De penge skal kommunerne kunne bruge til at hjælpe dem, der bliver særligt hårdt ramt af de stigende energipriser. Det kan være pensionister og danskere, der lever med en hårdt presset privatøkonomi.
Vil holde nøje øje med udviklingen
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil ikke svare entydigt på, om regeringen er parat til at afsætte flere penge til at hjælpe danskere, der er ramt af prisstigningerne.
Dan Jørgensen siger, at regeringen overvåger udviklingen nøje og minder om, at de 100 millioner, der er afsat, er en ekstrabevilling, der skal lægges oveni støtteordninger, der allerede eksisterer.
- Vi er meget optaget af, at der er selvfølgelig ikke er nogen, der må sidde og fryse i en vinter i Danmark. Sådan et land er vi ikke. Derfor skal vi meget nøje holde øje med udviklingen, men jo også sørge for at de tiltag, vi har lavet, kommer ud og virker de steder, hvor de skal, siger ministeren.
- Nu skal vi så drøfte med Folketingets partier om og i så fald hvad, vi kan gøre mere.
K og DF: Staten sparer penge - de skal ud til danskerne
Stigende energipriser har i en periode været med til at gøre hverdagen dyrere for danskerne. Tendensen fortsatte i december, hvor forbrugerpriserne steg med 3,1 procent i forhold til samme måned året før. Det viste en opgørelse fra Danmarks Statistik tidligere på ugen.
Det er særligt prisstigninger på elektricitet og benzin, der har trukket forbrugerpriserne op.
Flere partier har derfor på det seneste påpeget, at det haster med at finde en løsning, så danskernes el- og varmeregning bliver billigere igen.
Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti peger for eksempel på, at de milliarder, som staten sparer på grund af de høje energipriser, skal deles ud til de danskere, der er hårdest ramt af prisstigninger.
For at holde hånden under producenterne af vedvarende energi som vindmøller og solceller, har staten garanteret dem en mindstepris, så de bliver kompenseret i perioder, hvor energiprisen er særligt lav. Nu hvor elprisen er langt højere, sparer staten således pengene, der ellers blev udbetalt i støtte.
- Vi har en akut udfordring med meget høje elpriser lige nu. Der er jo penge i systemet, fordi regeringen har i hvert fald 2,7 milliarder, der ikke er brugt på grund af de høje elpriser. Nogle af de midler kan gives tilbage til de borgere og erhverv, der er hårdest ramt, siger Katarina Ammitzbøll, der er energiordfører for de konservative.
Hendes ordførerkollega hos Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, stemmer i:
- Staten sparer rigtig mange penge på grund af de høje elafgifter. De penge synes vi, man skal give som et pristillæg til især de folk, der er hårdest ramt af de høje el- og varmepriser. Det er især pensionister og folk i den lave del af indtægtspyramiden, der ikke har så høje lønninger, siger han.
Borgerlige er ikke imponerede
Morten Messerschmidt jubler dog ikke over at blive indkaldt til forhandlinger nu. Indkaldelsen kommer alt for sent, mener Messerschmidt, der beskriver forløbet som en "pinagtig affære".
- Det er virkelig noget, der haster. Vi har prøvet gennem måneder at råbe regeringen op, og regeringen har henvist til, at man har afsat en lille pulje på finansloven.
Hos de konservative er Katarina Ammitzbøll heller ikke imponeret.
- Jeg er bare ret skuffet over, at man ikke har gjort noget. Det er ikke noget, der bare er kommet. Vi så det jo allerede i efteråret, siger hun.
