Herdis Palina Klöcker rokker frem og tilbage på stolen. Hun fremstår stakåndet, selvom hun sidder ned, og hænderne er presset så hårdt sammen, at knoerne er hvide.
Bag brilleglassene er de store mørke øjne vagtsomme.
Om en halv time får Herdis Palina Klöcker at vide, om hun får den førtidspension, hun så brændende ønsker sig.
Ved siden af hende sidder hendes mand, som en gang imellem lægger en beroligende hånd på hendes skulder.
- Jeg har tonsvis af sommerfugle i maven. Det kribler, det krabler, jeg kan ikke helt sidde stille, siger hun og trækker vejret dybt ind.
Parret sidder på Herdis Palina Klöckers sagsbehandlers kontor på Jobcenter Aabenraa, hvor hun har været tilknyttet, siden hun i 2014 blev sygemeldt med depression.
Det er otte år siden til november.
Hvor mange møder, Herdis Palina Klöcker har været til i kontoret, ved hun ikke. Nogle perioder en gang om måneden. Nogle perioder oftere. Andre sjældnere.
Hver gang med sin sagsbehandler, Karin Eriksen, der har været tilknyttet Herdis Palina Klöcker i fem år.
Og i dag kan være sidste gang, de to kvinder ser hinanden.
For hvis Herdis Palina Klöcker får tilkendt førtidspensionen, er hun ikke længere en del af jobcenteret.
- Det vil give mig en enorm ro at få afklaring. Så kan jeg forhåbentlig begynde at arbejde på at få det bedre, siger hun.
Aabenraa har løst et problem
Selvom Herdis er nervøs for udfaldet, er hun tryg ved sin sagsbehandling og føler sig sikker på, at der er blevet gået i dybden med hendes sag.
For mens kritikken hagler ned over jobcentrene i kommuner over hele landet, har en lille håndfuld kommuner valgt at køre selvstændige strategier.
En af dem er Aabenraa.
Mens mange kommuner efter en reform i 2012, der blandt andet skulle reducere antallet af førtidspensioner, har sparet penge på beskæftigelsesområder, har Aabenraa Kommune valgt at investere.
Siden 2016 har de postet 130 millioner kroner ind i området. Dermed er de nu en del af en lille håndfuld kommuner, der har forsøgt at løse problemerne i jobcentrene med flere ansatte og personligt tilrettelagte forløb.
Og resultaterne har været gode, fortæller jobcenterchef Henrik Kærgaard.
- Det har resulteret i, at vi har et historisk lavt antal kontanthjælpsmodtagere i Aabenraa. Da vi startede i 2015, havde vi omkring 1600 borgere på kontanthjælp. Nu ligger vi på omkring 500, siger han.
Ydelser til mennesker uden for arbejdsmarkedet
Kontanthjælp gives til personer, der ikke er i stand til at forsørge sig selv. Den er tænkt som en midlertidig ydelse og varierer i størrelse alt efter modtagerens situation. Den månedlige sats ville for Brian Larsen, der er over 30 og ikke forsøger børn, være på 11.698 kroner om måneden.
Dagpenge gives til personer, der er blevet arbejdsløse. For at få udbetalt dagpengene skal man være medlem af en A-kasse og tilmeldt et jobcenter. Dagpengesatsen er baseret på den løn, man fik udbetalt, inden man blev arbejdsløs – dog kan den månedlige dagpengesats ikke overstige 19.351 kroner.
Sygedagpenge gives lønmodtagere og ledige i a-kasse, der ikke kan arbejde på grund af sygdom eller skader. Sygedagpengene udgør højst 4465 kroner om ugen (omtrent 17.860 kroner månedligt). Som udgangspunkt kan man højst modtage sygedagpenge i 22 uger. Herefter revurderer kommunen situationen.
Ressourceforløb er tiltænkt at udvikle lediges arbejdsevner. Det kan bestå af beskæftigelsestilbud og sociale- og sundhedsmæssige tilbud. Forløbet varer mellem et og tre år. Den ydelse, man modtager under et ressourceforløb, afhænger af den ydelse, man modtog op til forløbet.
Jobafklaringsforløb skal ligesom ressourceforløbet udvikle arbejdsevnen hos ledige, og ydelsen er den samme, som man ville modtage under et ressourceforløb. Men her skal kommunen løbende vurdere uarbejdsdygtigheden hos personen under jobafklaring. Forløbet kan maksimalt vare to år.
Revalidering er et forløb, der skal få personer med nedsat arbejdsevne tilbage på arbejdsmarkedet, og det vil typisk bestå af en uddannelse eller omskoling. Revalideringsydelsen svarer i udgangspunktet til den højeste dagpengesats – det vil sige 19.351 kroner om måneden. Det er dog kun muligt at modtage ydelsen i op til fem år.
Førtidspension kan tilkendes personer, der er fyldt 40 år, og hvis arbejdsevne er så væsentligt nedsat, at de ikke kan varetage almindeligt arbejde eller fleksjobs. Før skat er det månedlige beløb i førtidspension for enlige 19.360 kroner om måneden. Ifølge Brian Larsen ville han modtage 45.000 kroner mere i året, end han får udbetalt nu, hvis han fik tilkendt førtidspension.
Kilder: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Borger.dk
Men den effektive sagsbehandling har også betydet, at kommunen har tildelt markant flere førtidspensioner. I 2015 blev der uddelt 69 førtidspensioner, mens tallet i 2021 var 235.
- Så har vi øget udgifterne over de sidste seks år voldsomt til sammenligning med andre kommuner på førtidspensionsområdet, siger Henrik Kærgaard.
Han siger samtidig, at det er vigtigt, at borgerne får de ydelser, de er berettiget til, og at årsagen til stigningen blandt andet findes i investeringen i individuel sagsbehandling og effektiv afklaring af borgerne.
- Det gør jo også, at man hurtigere får afklaret, hvem der er berettiget til førtidspension, og så stiger udgifterne på den korte bane, siger han.
Samtidig fortæller han, at deres strategi ikke kun har betalt sig menneskeligt – der har også været en økonomisk gevinst.
Men hvordan kan det lade sig gøre – førtidspensioner er jo dyrere end mange andre ydelser?
- Vi stod på en brændende platform med alt for mange på kontanthjælp i 2015. Og ja, vi har siden fået flere på førtidspension, men vi har altså også fået de fleste i beskæftigelse, og det er det, der tæller på den lange bane, siger han.
Han fortæller, at mere end halvdelen af de over 3000 kontanthjælpsmodtagere, de har haft igennem systemet de sidste 6 år, er kommet i beskæftigelse eller uddannelse.
- Faktisk er vores fremtidige budgetter til overførselsudgifterne reduceret med 21 millioner om året med denne her strategi. Og samtidig er både borgere og ansatte mere tilfredse nu, siger Henrik Kærgaard.
Samme sagsbehandler
Herdis Palina Klöcker er ikke i tvivl om, at Aabenraa Kommunes strategi har været en personlig gevinst for hende. Uanset om hun får sin førtidspension eller ej.
For en af de ting, investeringerne har medført, er, at borgerne i Aabenraa Jobcenter får den samme sagsbehandler gennem hele forløbet.
- Det handler om, at du føler dig tryg i den situation, du står i. Det giver stabilitet ikke at skulle stå og forklare sin situation på ny hver eneste gang, siger hun.
Og den udlægning er sagsbehandler Karin Eriksen enig i. Hun har været ansat i jobcenteret i mange år og mærker en tydelig forskel fra før og efter, at Aabenraa blev en investeringskommune.
- Jeg kan mærke forskel på, at vi som sagsbehandlere har færre sager og dermed har bedre muligheder for at hjælpe den enkelte borger, siger hun.
Hun fortæller, at hun, da hun havde flest sager, sad med op mod 140 ad gangen, og i dag sidder hun med 35.
- Nu er der tid til individuel behandling. Og tager ens samtale en time eller to timer, det er ligegyldigt, for der er tid til det, siger hun.
Hun mener også, at der bliver begået færre fejl i dag, end der gjorde tidligere.
- Jeg tror, at vi alle sammen har begået fejl tidligere. Især fordi vi havde så mange sager, så vi har simpelthen ikke kunnet nå at gøre vores arbejde ordentligt, som vi selv synes var forsvarligt, siger hun.
I dag går Karin Eriksen hjem fra arbejde med ro i maven.
- Jeg synes faktisk, at jeg gør det godt i dag, siger hun.
Brevet åbnes
På Karin Eriksens kontor nærmer klokken sig 11.00. Efter planen er det nu, der bør lande en mail i Karin Eriksens indbakke, som fortæller, om Herdis Palina Klöcker bliver tildelt førtidspension eller ej.
- Jeg har ikke sovet i nat, siger Herdis Palina Klöcker, mens hun med den ene hånd skænker sig selv endnu en kop kaffe og med den anden trommer i bordet.
Karin Eriksen rejser sig for at tænde sin computer.
- Otte års uvished er forhåbentlig forbi, siger Herdis Palina Klöcker og trækker vejret dybt ind.
Herdis Palina Klöcker var 32 år, da hun blev syg. Hendes og mandens børn var små, og hun arbejdede som vikar i forskellige daginstitutioner. Hendes hverdag havde mange gode elementer. Så da hun i november 2014 fik konstateret en depression, havde hun ikke regnet med, at forløbet skulle være langt.
Selv da hun efter næsten tre års sygemelding blev tildelt et femårigt ressourceforløb, drømte hun om at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
- Håbet var altid at komme i flexjob, siger hun.
Men som årene gik, fik Herdis det dårligere. Hendes psykiske lidelser udviklede sig mere komplekst, og hun fik også fysiske diagnoser at slås med.
I de seneste år har hun haft det så dårligt, at hun har haft svært ved at gennemføre sin hverdag. Ting som at deltage i forældremøder eller bare gå en tur med sine børn er blevet uoverkommelige opgaver for hende.
I takt med forværringen forsvandt håbet om, at hun ville være klar til et flexjob efter ressourceforløbet.
- Hverken min krop eller sind kunne være i de anordninger, og jeg måtte være realistisk og sige, at det kan jeg ikke, fortæller hun.
Og her sidder hun så. Otte år efter at det hele begyndte. Og venter på, at Karin Eriksens mailprogram opdaterer.
Hun er sunket sammen i stolen og stirrer frem for sig.
Karin Eriksen rømmer sig.
- Herdis, jeg har fået en mail fra pensionsnævnet, siger hun så.
Mens Herdis tager hænderne op til ansigtet, fortæller Karin Eriksen hende, at hun har fået førtidspension fra 1. september.
Et øjeblik stivner Herdis Palina Klöcker, og så bryder hun sammen.
- Jeg er bare så lettet, siger hun, mens hun tørrer tårerne væk fra kinderne.
Hvorfor gør alle ikke som Aabenraa?
Professor Henning Jørgensen har i mere end 30 år undersøgt, hvordan politiske beslutninger påvirker borgerens arbejdsliv.
Selvom man udefra kan have svært ved at forstå, hvorfor alle kommuner ikke gør som Aabenraa, har han en et bud på årsagen.
Og den skal findes i økonomi.
Det fortæller han i TV 2-dokumentaren 'Håbløst arbejde', der netop er udkommet på TV 2 PLAY.
Han mener, at kommunerne i kraft af budgetloven og de krav, der er fulgt med, er begyndt at lave hårdere økonomistyring for at undgå at skulle betale penge til staten, hvis de overskrider deres budgetter.
- Der er mange, der har opgivet at blive investeringskommuner. Og det er at prisgive nogle mennesker, der er i helt alvorlige situationer. Så jeg mener, at vi har et problem i den danske velfærdsstat for øjeblikket, siger han.
Fremtiden
Da Herdis Palina Klöcker senere skal tage afsked med Karin Eriksen, insisterer hun på at sige på gensyn i stedet for farvel.
- Mit håb er jo, at jeg får det så meget bedre, at jeg en dag kan ringe til Karin igen og sige, at nu er jeg klar til at arbejde, siger hun.
Karin Eriksen bryder ind.
- Og det kan du, Herdis. Det her er på ingen måde en lukket dør. Du har så mange muligheder, når du bliver klar. Men nu skal du have ro, siger hun.
Mens Herdis Palina Klöcker og hendes mand går mod deres bil, betragter Karin Eriksen dem.
- Det er på en måde vemodigt, fordi jeg ikke skal se dem mere. Men det er også sådan noget her, der giver mit arbejde mening. For jeg har hjulpet et menneske videre. Den følelse var mere sjælden, da jeg havde over 100 sager.
