Den afgående borgmester fra Thy har Kolding i hjertet - og på kroppen

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Topbillede: Ole Møller, TV SYD

Koldings afgående borgmester har mange minder om sine 12 år som borgmester, og så er der én sag, som han ikke kan ryste af sig.

Beslutningen tog han for mange år siden. Faktisk allerede dengang han blev borgmester for 12 år siden. Beslutningen om at han ville stoppe efter to perioder i stolen.

Det holdt ikke helt, for som han selv siger, så gik de første otte år så hurtige, at han ikke nåede alt det, han gerne ville nå. 

Så han snuppede en periode mere, og han kunne sikkert også godt have fået en periode mere, hvis man skulle dømme efter hans popularitet blandt borgerne.

Men sådan skulle det ikke være. Efter 12 år hedder Koldings borgmester fra 1. januar 2022 ikke længere Jørn Pedersen.

Han har længe været afklaret omkring det. Faktisk siden 2020, men alligevel blev han lidt i tvivl, da det omkring valget trak lidt i ham. 

Men tvivlen var hurtigt væk. Han vidste, at beslutningen om at stoppe var den rigtige.

Byvåben som tatovering

Tanken, om at han måske ikke ville kunne levere fra øverste hylde i de kommende fire år, havde strejfet ham, og det ville han ikke udsætte sin kommune for. 

Den kommune som betyder så meget for ham. Så meget at han har fået tatoveret dens byvåben på sin ene skulder, selvom han oprindeligt er født i Thy.

Jørn Pedersen har været medlem af byrådet i Kolding for Venstre siden 2005 og blev borgmester i 2010. Men nu mener han, at det er tid til at overlade posten til nye kræfter.

Selvom han havde sagt i mange år, at han ville forlade posten, så var det ikke alle, der troede, at han ville gøre alvor af ordene.

Vi har jo kriller i maven, lige fra man bliver valgt som spidskandidat, til valget er afgjort.

Knud Erik Langhoff (Konservative), kommende borgmester, Kolding Kommune

- Så kom der et håb

Én af dem var den konservative Knud Erik Langhoff. Faktisk var han så sikker på, at Jørn Pedersen ville fortsætte en periode mere, at han indgik et væddemål om det.

Det tabte han. For på selvsamme aften, som Knud Erik Langhoff blev valgt som de Konservatives spidskandidat, meddelte Jørn Pedersen, at han ikke ville stille op igen.

- Så kom der et håb. Det gør der jo altid. Vi har jo kriller i maven, lige fra man bliver valgt som spidskandidat, til valget er afgjort, siger den 71-årige Knud Erik Langhoff, som efter nytår overtager borgmesterposten i Kolding.

Knud Erik Langhoff har været i politik i mange år og har også tidligere - uden held - været borgmesterkandidat. Men denne gang lykkedes det for ham at snuppe kæden. En kæde som den tidligere landmand, salgsdirektør og erhvervsrådgiver ser frem til at tage på.

Knud Erik Langhoff er ud af en familie, som altid har været politisk engageret, og han glæder sig til at sætte sit præg på udviklingen af Kolding kommune. 

- Til gavn for efterkommere, mine børn og børnebørn, siger han.

Og dem har han nogle stykker af. Helt præcist fem børn og 17 børnebørn - den yngste blev født her i efteråret. 

Hele familien samles hver søndag for at spise sammen. En tradition som han gerne vil fastholde, selvom han godt ved, at der ikke bliver så meget fritid fremover. Det ved familien også godt.

- Jeg ved godt, at familien kommer til at lide et afsavn, men så ser de mig blomstre og have det som ål i mudder, siger han.

Borgmesterminder

Den afgåede Venstre-borgmester glemmer aldrig dengang, han som nyudnævnt borgmester tog imod kongehusets besøg i 2020, ligesom det famøse dronningebesøg i Christiansfeld i 2015 hvor Jørn Pedersen, som en overraskelse, afslørede en lille akvarel, som dronningen efter sigende skulle have malet ved et besøg i Christiansfeld, da hun var barn.

Det viste sig, at det var en vandrehistorie, og i situationen fik borgmesteren både sagt ”du” og ”dig” til dronningen. Oplevelser som har printet sig fast, ligesom også ulykkelige og tragiske sager gør.

Særligt én sag glemmer han aldrig: Sagen om lille Tobias som blev slået ihjel af sin stedfar. Efterfølgende måtte kommunen erkende, at de havde svigtet familien.

- Det vil for altid være forankret i mig, siger Jørn Pedersen.

Af andre - og mere positive - borgmesterminder tænker han tilbage på campusområdet i Kolding, Koldinghus der blev til 'Kongernes samling', et fornyet Skamlingsbanken, Christiansfeld som blev Unesco by, Kino-bygningen i Vamdrup og gaderenovering i Lunderskov. 

Hele kommunen rundt kan Jørn Pedersen pege ud, hvor han har haft en finger med i spillet, og hvor beviserne på godt byrådsarbejde er tydelige, siger han.

Det var verdens bedste job, og det er det til slutfløjtet, og så er jeg sikker på, at så finder jeg også verdens bedste job derefter.

Jørn Pedersen, afgående borgmester, Kolding Kommune

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com