De kraftige vindstød opstår i forbindelse med et lille, men hidsigt lavtryk, der først på aftenen dannes over den sydvestlige del af Nordsøen.
Herfra bevæger lavtrykket sig mod nordøst til den sydlige del af Norge. Det er under denne tur, lavtrykket uddybes og en overgang altså giver anledning til vindstød af stormstyrke i Vest- og Nordjylland.
Her kan du se en grafisk fremstilling af DMI prognose for blæsevejrets vandring:
Grafik: Lars Henriksen, DMI.
I tidsrummet fra torsdag aften kl. 21 til fredag morgen kl. 8 forventer DMI kuling med 14-18 m/s fra sydvest, med vindstød af stormstyrke, 25-28 m/s.
Vindstød af stormstyrke betyder, at tagsten kan blæse ned, store grene knækker, træer kan vælte og spærre tog- og vejstrækninger.