Hvor er Mads?

26-årige Mads Ehmsen fra Varde har været forsvundet siden den 23. januar

Politiet beder nu borgerne om hjælp til at finde den 26-årige Mads Ehmsen fra Varde. 

Mads Ehmsen er sidst set mandag den 23. januar klokken 15.30 ved Løvbjerg på Hjertingvej i Varde. Han var på det tidspunkt iført sorte joggingbukser og medbragte en sort sportstaske. Mads Ehmsen er forsvundet uden at medbringe mobiltelefon og kreditkort.

Ifølge vicepolitiinspektør Kent Brynilsen ved Syd- og Sønderjyllands Politi sætter politiet nu massivt ind med eftersøgninger i Varde-området.

- Vi indsamler oplysninger, afhører borgere og overvåger hele området. Vi er stadig meget interesseret i at få oplysninger fra folk, hvis de ved det mindste, siger Kent Brynilsen til TV SYD.

Desuden opfordrer vicepolitiinspektøren folk til at se sig omkring og være ekstra opmærksom, når de f.eks. går tur med hunden, for at se om der er noget, der anderledes end normalt. 

- Vi opfordrer også til, at man kigger efter Mads Ehmsen i ens have og skure og på de nærliggende grønne områder, siger vicepolitiinspektør Kent Brynilsen.

Politiet kan kontaktes på 1-1-4.