Se billederne fra kæmpe hærøvelse i Oksbøl

Den største danske øvelse i mange år løber i disse dage af stablen i Oksbøl. Over 1800 soldater deltager i øvelsen.

Øvelsen skal sikre, at soldaterne har de bedst mulige forudsætninger for at kunne løse opgaver i et presset miljø, derfor er hele tre enheder i dag samlet i det store øvelsesareal ved Oksbøl. Det betyder, at hver fjerde hær-soldat i dag er i Oksbøl.

Med til øvelserne er blandt andet ISAF 17-styrken der i slutningen af januar skal afløse det nuværende hold i Afghanistan. Holdet er på 230 mand og skal i Afghanistan sammen med afghanere og briter arbejde for at udbygge sikkerheden i det krigshærdede land.

Også reaktionsgruppen fra det Jydske Dragonregiment er repræsenteret ved øvelserne i dag. Fra den 1.februar skal de stå til rådighed, så regeringen med kort varsel kan sende dem afsted på mission, hvor som helst i verden. Reaktionsgruppen øvelse er derfor en del af forberedelserne frem mod den 1. februar

- Det soldaterne i dag øver, det er, at går på patrulje og er ude og have kontakt med lokalbefolkningen. De forsøger at få nogle informationer ud af dem, og viser at vi er venlige og er her for at hjælpe deres styre, siger Peter Nielsen, chef for reaktionsgruppen.

Reaktionsgruppen stiller med 800 mænd til øvelsen.

I aften i TV SYD kan du komme med på øvelse

Se hele 22.20-udsendelsen