TV der bevæger dig

Ældre rystes sammen gennem leg og konkurrence

Efter sammenlægningen af tre ældrecentre i Vejen Kommune har centrene arrangeret en pensionade for at skabe mere samvær.

Beboerne på tre ældrecentre i Vejen Kommune dyster i en pensionade for at komme hinanden ved. Foto: John Melin, TV SYD

Discipliner som vandpistolskydning,  sømhamring og ringridning i kørestol er på programmet, når tre ældrecentre torsdag tørner sammen for at genopfriske gamle venskaber og skabe nye.

Det er Åstruplund, Åparken og Blomsterengen, som sammen har inviteret de ældre til at dyste mod hinanden efter de tre centre blev lagt sammen under et område.

- Mange kender hinanden i forvejen, så det er godt at de kan mødes igen, siger Jytte Christensen som er SOSU-hjælper på Ældrecenter Blomsterengen.

De får rigtig meget ud af det, og de hygger sig med det.

Kurt Lund, formand for Åparkens venner.

Det er blandt andet de frivillige der kommer på plejecentrene der har startet pensionaden.

- De får rigtig meget ud af det, og de hygger sig med det. Det er det vigtigste. Det er meningen at turen skal gå på skift så de andre centre skal være vært de næste år, siger Kurt Lund, der er formand for frivilligforeningen Åparkens venner.

Se i videoen når de ældre dyster mod hinanden i de forskellige discipliner. 

00:28

Beboerne fra tre ældrecentre dyster til pensionade.

Luk video

 

Mest sete på tvsyd.dk