Oversigt

Lottomillionær efterlyses - er det dig?

Danske Spil leder efter en person, der i weekenden har købt en Lyn Lotto i SuperBrugsen i Bramming. Vedkommende har nemlig vundet en million kroner på 'millionærchancen'.

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

Der var ingen, der ramte de syv rigtige ved lørdagens trækning i Lotto. Men alligevel var der to heldige vindere, der hver vandt en million kroner i den ekstratrækning, der går under navnet 'Millionærchancen'.

Den ene million blev vundet på en Lyn Lotto-kupon, der er købt i SuperBrugsen i Bramming. Den anden million er vundet på en kupon, der er købt i Vorup ved Randers.

For begge kuponer gælder det, at der ikke var yderligere gevinster. Derfor opfordrer Danske Spil til, at kuponernes ejere ikke bare tjekker tallene og krøller sedlen sammen, da den er 'guld' værd.