Medarbejderne og ledelsen på det tyskejede slagteri er nemlig blevet enige om en ny lønaftale.
Den lønaftale skal på sigt suppleres af en ramme-aftalen, der bliver indført som lokal-aftale på virksomheden. Det oplyser Fødevareforbundet NNF.
Dermed bliver lønforholdene på virksomheden sammenlignelige med de øvrige slagterier, selvom slagteriet i Brørup fortsat er på en anden overenskomst.
- Ikke bare har vi fået løst de aktuelle problemer, vi har også sikret os, at vi forhåbentlig kan undgå denne type uenigheder i fremtiden, siger tillidsmand Bo Gert Christensen.
Siden juni har han, sammen repræsentanter fra Fødevareforbundet NNFs lokalafdeling i Sydjylland samt repræsentanter fra forbundshuset, forhandlet med virksomheden for at få en lønaftale på plads.