De spiste guld

Vaskeægte 24 karats guld på flødebollen. Det kunne de første 100 kunder smage hos en guldhandler i butikscentret Bryggen i Vejle i dag.

Der var tale om en tynd, tynd guldfolie, som blev vikles om flødebollerne. Der var guld for ca. syv kroner på hver flødebolle.

- Sådan noget, som forskellige Michelin-restauranter bruger til at komme på deres desserter, eller hvad de nu bruger det til, forklarer Jonas Christensen, som er ansat hos firmaet GuldAdam.

Reklame-stuntet blev lavet for at tiltrække kunder, som har lyst til at sælge ud af arve-guldet. Men det var nu mest tanken om at spise guld, der trak.

- Min datter siger, at det er faktisk sundt at spise. Men det er dyrt, sagde pensionist Louis Christian Madsen.

Og til beroligelse for dem, der frygter metaltræthed i kroppen, så skylles guldet ud, næste gange de går på toilettet...